-1.3 C
Copenhagen
fredag 20. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Sepp Piontek er død

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Narkokørsel, indbrud og tyveri: Onsdagens politisager på Fyn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fyns Politi har registreret en række sager fra onsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og fund af euforiserende stoffer.

23-årig sigtet for narkokørsel

En 23-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev standset onsdag klokken 16.44 på Ejbygade i Odense.

Euforiserende stoffer fundet i bil og på person

Ved en ransagning af et køretøj på Gartnertorvet i Odense onsdag klokken 18.40 blev der fundet euforiserende stoffer. Senere samme aften klokken 20.45 blev en 24-årig mand fra Odense Kommune fundet i besiddelse af en mindre mængde euforiserende stoffer på Grønlandsgade i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev begået indbrud fire steder på Fyn i løbet af de seneste dage. På Fuglekildevej i Tommerup blev der onsdag konstateret indbrud. Indstigning er ikke beskrevet. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

På Høstblomsten i Odense N blev et vindue formentlig brudt op med et koben. Indbruddet fandt sted fra onsdag den 11. februar. Det er ukendt, hvad der er stjålet.

På Kimbrerbakken i Odense SV blev et vindue opbrudt fra tirsdag klokken 13. Der er formentlig intet stjålet.

På Tirsvej i Odense V blev en dør brudt op onsdag klokken 13.30. Der blev stjålet en del sølvtøj.

Betalingskort stjålet og misbrugt

Et betalingskort blev stjålet fra en jakkelomme i området omkring Odense Banegårds Center fra mandag klokken 19.30. Kortet blev efterfølgende misbrugt.

Hærværk mod beplantning i Otterup

Der er anmeldt hærværk mod beplantning i en krukke ved indgangen til en ejendom på Søndergade i Otterup fra mandag klokken 16.30.

Det oplyser Fyns Politi torsdag den 19. februar.

Narkokørsel, indbrud og hærværk: Tirsdagens politisager på Fyn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fyns Politi har registreret en række sager fra tirsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og et færdselsuheld.

41-årig sigtet for narkokørsel

En 41-årig mand fra Kerteminde Kommune blev tirsdag morgen klokken 9.30 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Nyborgvej i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev tirsdag begået indbrud fire steder. På Strandvejen i Middelfart blev en dør opbrudt klokken 14.15. Der blev stjålet lamper. På Grønnevangen i Odense NV blev et vindue opbrudt klokken 6, og på Pr. Christians Allé i Odense SV blev en dør opbrudt klokken 19.46. Ved begge adresser er der ikke overblik over stjålne genstande, og der er umiddelbart intet stjålet fra Pr. Christians Allé. På Hunderupvænget i Odense blev et vindue aflistet klokken 21.10. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

Jakker stjålet fra stoleryg

To jakker blev stjålet fra en stoleryg på Skolevej i Ullerslev fra søndag klokken 10.

Hærværk mod bildæk

En ukendt gerningsmand har lavet en flænge i siden af et dæk på en personbil på Grønløkkevej i Odense C. Hærværket fandt sted fra søndag den 8. februar.

Pung stjålet fra taske

En pung med diverse kort blev stjålet fra en taske på Niels Bohrs Allé i Odense SØ fra tirsdag den 3. februar.

Bil kørte frem for vigepligt

To personbiler kolliderede tirsdag morgen klokken 6.40 i et kryds ved Sandvad i Søndersø. Den ene bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og blev påkørt. Umiddelbart var der ingen personskade.

Det oplyser Fyns Politi onsdag.

Glat bro, narkokørsel og indbrudsbølge: Weekendens politisager på Fyn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fyns Politi har registreret en række sager fra weekenden og natten til tirsdag, heriblandt et uheld med tre biler, flere sigtelser for narkokørsel og en stribe indbrud.

Tre biler i sammenstød på glat bro

Mandag morgen klokken 8.25 mistede en bilist herredømmet over sin bil på is under en bro på Odensevej i Nyborg. Bilen ramte midterautoværnet, snurrede rundt og kolliderede med en bagvedkørende bil. Herefter vendte fronten mod kørselsretningen, og der skete et frontalt sammenstød med en tredje bil. Alle kørte i østgående retning. Umiddelbart var der ingen personskade.

16-årig sigtet for narkokørsel

En 16-årig kvinde fra Glostrup Kommune blev natten til tirsdag klokken 2.40 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Middelfartvej i Odense.

Mandag blev yderligere to mænd fra Odense Kommune sigtet for det samme. En 30-årig mand blev standset klokken 16.18 på Tromsøgade, og en 46-årig mand blev standset klokken 17.15 på Holsedore.

Beboer skræmte indbrudstyv væk i Otterup

Klokken 0.27 natten til tirsdag blev en beboer på Bryggerivej i Otterup vækket af lyde. En gerningsperson havde opbrudt et vindue og stjålet en lampe fra vindueskarmen. Beboeren tændte lys og skræmte gerningsmanden væk.

Indbrud i Middelfart-området og Odense

I weekenden blev der begået indbrud seks steder. I Nørre Aaby og Harndrup i Middelfart-området blev der stjålet smykker fra to boliger efter henholdsvis opbrudt og aflistet vindue. I Odense blev der begået indbrud på Lyøgade, Lærkevej, Baumgartensvej og Hans Tausens Gade. Der blev stjålet smykker fra adressen på Lærkevej. Ved de øvrige indbrud er der endnu ikke overblik over stjålne genstande.

Nummerplader stjålet og tyveri i tog

To nummerplader er stjålet i Odense, den ene fra en personbil på Hans Tausens Gade, den anden fra en knallert på Duftrankevej. Derudover er en bagerste nummerplade meldt mistet fra Hindehøjen.

En person fik søndag stjålet pas, betalingskort og kontanter fra sin taske under en togrejse.

Sammenstød i kryds

Mandag formiddag klokken 9.56 kolliderede to personbiler i et kryds på Morelvej i Odense SV. En bilist kørte ud i krydset uden at orientere sig efter at have ændret retning fra højresving til ligeud. Umiddelbart var der ingen personskade.

Oplyst af Fyns Politi den 17. februar 2026.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Regionen kalder dao i samråd efter fejl med post og kasserede prøver

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.

Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.

Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.

I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.

Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.

Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.

»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«

Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.

»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.

Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af
Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg
-
0

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv. 
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel. 
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen. 
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Flere uheld i snevejret – spirituskørsel og glat føre præger døgnrapporten

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sne og glatte veje har sat sit præg på Fyns Politis døgnrapport fredag. Torsdag klokken 11.01 mistede en bilist herredømmet over sin personbil på Fynske Motorvej ved Aarup. Bilen kørte i østlig retning i tredje vognbane, da føreren bremsede på det glatte føre. Bilen snurrede rundt, ramte autoværnet og efterfølgende et tysk indregistreret køretøj i anden vognbane. Ingen personer kom til skade.

Også i Odense har sneen givet problemer. På Hestehaven kørte en bilist torsdag morgen af vejen i snevejr og påkørte både lygtepæl og autoværn. Ingen kom til skade, men føreren – en 29-årig mand fra Odense – blev sigtet, da bilens bagdæk var nedslidte, selv om der var monteret godkendte helårsdæk.

I Svendborg endte en 37-årig mand torsdag aften i en snedrive på Fruerskovvej, efter at have mistet kontrollen over sin bil. Han viste sig at være alkoholpåvirket og er sigtet for spirituskørsel.

Derudover indeholder døgnrapporten flere tyverier i Odense-området, herunder pungtyverier fra bukselomme og taske samt efterfølgende uberettigede hævninger. En 18-årig mand blev torsdag aften i Kochsgade sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Fyns Politi opfordrer fortsat bilister til at tilpasse hastigheden efter forholdene og sikre, at bilen er i forsvarlig stand til vinterkørsel.

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

123...114Side 1 af 114
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER