5.9 C
Copenhagen
tirsdag 2. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Efter et helt vildt forløb: Nu er der sat punktum i sagaen om Nordfyns Bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aktionærerne i Nordfyns Bank har mandag godkendt, at banken bliver købt af Middelfart Sparekasse. Samme eftermiddag sagde også repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse ja til aftalen. Dermed er fusionen formelt besluttet af begge parter.

Beslutningen kommer efter et usædvanligt langt og dramatisk forløb, hvor Middelfart Sparekasse gradvist har opbygget en betydelig ejerandel i Nordfyns Bank og samtidig har presset på for en endelig fusion. Det har udviklet sig til et af de mest bemærkede opkøb i den fynske finanssektor i nyere tid.

Sagaen om Nordfyns Bank begyndte ikke med Middelfart Sparekasse, men med et forsøg på fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank. De to institutter arbejdede tidligere på en aftale, men Fynske Bank trak sig fra processen, før der blev taget stilling blandt aktionærerne. Da forhandlingerne brød sammen, åbnede det døren for, at Middelfart Sparekasse kunne rykke ind og overtage initiativet i kampen om Nordfyns Bank. Det blev starten på det opsigtsvækkende forløb, der nu har fået sin endelige afslutning.

Et afgørende skifte i forløbet kom, da SJF Bank – den daværende storaktionær i Nordfyns Bank – solgte sin aktiepost til Middelfart Sparekasse. Handlen gav Middelfart Sparekasse en betydelig ejerandel fra dag ét og ændrede magtbalancen i banken markant. Med kontrollen over storaktionærens blok stod Middelfart Sparekasse nu som den dominerende aktionær, og det blev startskuddet til det forløb, der endte med det endelige opkøb og mandagens godkendelser.

Fusionen betyder, at Nordfyns Bank som selvstændigt pengeinstitut bliver en del af Middelfart Sparekasse. Begge sider har nu givet deres endelige godkendelse, og processen går videre til de tekniske og praktiske skridt, der følger af en bankfusion.

Aftalen sætter punktum for en sag, der gennem længere tid har fyldt i begge virksomheder:
først med aktionæroverdragelser, siden med tilbud, afstemninger og forhandlinger på flere niveauer.

Med mandagens godkendelser er der nu truffet en klar beslutning på begge sider af bordet, og fusionen kan efter planen gennemføres.

Regionsrådet i Region Syddanmark er konstitueret

Af
Redaktionen
-
0

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.

Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.

Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).

Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.

Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.

De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.

Sydbank får grønt lys: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender fusion med Arbejdernes Landsbank

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.

»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«

Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.

Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.

I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.

Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.

Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.

Danmark forstærket før gruppefinalen

Af
Redaktionen
-
0

Dansk håndbold får en kærkommen opmuntring forud for aftenens gruppefinale. Landsholdets kaptajn, Trine Østergaard, er igen en del af kamptruppen. Det bekræfter DanskHåndbold over for den danske presse.

Østergaard har været ude i turneringens to første kampe mod Japan og Kroatien efter at have forvredet foden i den sidste test mod Sverige. Hendes fravær har banet vej for Helene Kindberg, der i perioder har dækket ind på højre fløj.

Med Østergaard tilbage råder landstræner Helle Thomsen nu over to regulære højrefløje i Andrea Aagot og den rutinerede anfører. Kindberg sidder derfor over, når Danmark og Rumænien spiller om gruppeføringen – og de 4 vigtige point, der følger med ind i mellemrunden.

Forbud træder i kraft: Tankstationer må ikke længere fortælle danskerne, hvad de “bør” betale

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.

Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.

Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.

»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«

Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.

Ens priser – overalt

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.

Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.

Flere ændringer på vej

Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.

Flere danskere skal kunne se store sportsbegivenheder på tv

Af
Redaktionen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.

Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.

Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.

Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
»I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«

Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.

Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.

Blæst og regn sætter gang i første søndag i advent

Af
Redaktionen
-
0

En lille »drillenisse« har taget sig af adventsvejret i dag, hvor vi får en blæsende og våd start på dagen mange steder i landet. Skyerne ligger tungt, og flere steder kommer der regn, mens vinden i løbet af dagen tiltager fra sydvest. Der er udsigt til jævn til hård vind, og i den nordvestlige del af landet kan det flere steder blive op til kuling eller hård kuling med kraftige vindstød, som lokalt kan nå op på stormstyrke. Der skal nok komme godt med luft under nissehuerne, hvis man vælger en frisk gåtur i løbet af dagen.

I takt med at vinden tager til, begynder det dog at klare op vestfra, og der bliver mulighed for perioder med sol, især i den vestlige del af landet. Samtidig kommer der byger, flest i den nordvestlige del, mens den sydøstlige del af landet ser ud til at slippe billigere og overvejende får tørt vejr. Temperaturen lander omkring 7 grader, hvilket fortsat er mildt for årstiden.

Også indgangen til december bliver lun og langt fra klassisk hvid jul. Vejret ventes de kommende dage at minde om det, mange vil kalde typisk dansk julevejr med vekslende skydække, regn og til tider også lidt sol – især først på ugen. Regnen ser ud til primært at ramme den vestlige del af landet, mens temperaturerne i dagtimerne generelt vil ligge mellem 5 og 8 grader og lidt lavere om natten.

Med de temperaturer er der foreløbigt ingen realistisk udsigt til julesne, heller ikke når meteorologerne kigger lidt længere frem. Vejret er dog en svær nød at knække, og meget kan nå at ændre sig frem mod juleaften. De kommende uger vil meteorologerne følge udviklingen tæt og løbende vurdere chancerne for, om juleaften 2025 ender med grøn eller hvid jul.

Nye sandkasser skal hjælpe iværksættere hurtigere på markedet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.

De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.

Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.

Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.

Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.

Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.

Dansk formandskab baner vejen for strammere kontrol med hæveautomater

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Under dansk formandskab er EU nået til enighed om den såkaldte Betalingspakke, der skal styrke kampen mod hvidvask og misbrug af hæveautomater i hele Europa. Aftalen blev indgået mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet torsdag den 27. november, hvor Danmark sidder for bordenden, og den betyder markant skærpede krav til hæveautomater, der ikke drives af banker.

I Danmark har der tidligere været konkrete eksempler på misbrug, blandt andet en hæveautomat i en hvid varevogn placeret ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania. Netop den type kreative løsninger skal der nu sættes en stopper for. Med aftalen skal hæveautomater uden tilknytning til banker registreres i det EU-land, hvor de ønsker at operere, og myndighederne kan afvise registreringen, hvis der vurderes risiko for misbrug eller ulovlige aktiviteter.

Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen et vigtigt værktøj i kampen mod kriminalitet. Han siger »Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle. Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads«.

Betalingspakken indeholder også nye redskaber til at beskytte almindelige bankkunder mod økonomisk svindel. Fremover skal betalingstjenesteudbydere som banker give kunderne mulighed for at se, hvem de er på vej til at overføre penge til, inden transaktionen gennemføres. Målet er at gøre det sværere for svindlere at lokke forbrugere til at sende penge til falske konti.

En anden central ændring er, at banker og andre udbydere i fremtiden kan komme til at hæfte økonomisk, når en forbruger bliver ramt af identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være kundens egen bank. Dermed skærpes presset på udbyderne for at sikre bedre beskyttelse af deres kunder.

Med Betalingspakken strammer EU grebet om både hvidvask og svindel, og den danske regering ser aftalen som et markant skridt i retning af større sikkerhed – både for myndighederne og for helt almindelige borgere.

Regeringen fremsætter lovforslag om den største strafskærpelse i nyere tid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Justitsministeriet har nu sat gang i en markant stramning af straffene for landets mest alvorlige forbrydelser. Med fremsættelsen af lovforslaget til den nye strafreform skal Danmark tage et historisk skridt mod hårdere konsekvenser for personfarlig kriminalitet. Reformen er resultatet af en bred politisk aftale fra juni 2025, hvor regeringen sammen med en lang række partier blev enige om at hæve straffeniveauet betydeligt de kommende år.

Lovforslaget rummer blandt andet en fordobling af straffen for grov vold og en markant skærpelse for nogle af de groveste forbrydelser i dansk ret. Det gælder blandt andet voldtægter begået ved vold eller trussel om vold, gruppevold, tilfælde af overfaldsvold og vold mod offentligt ansatte. Straffene hæves i disse sager med 50 procent og skal fremover i langt højere grad afspejle forbrydelsens konsekvenser for offeret.

Justitsminister Peter Hummelgaard gør klart, hvorfor regeringen mener, at stramningerne er nødvendige. Han siger »Voldsmænd, der med brutale overfald og voldtægter ødelægger andre menneskers liv, skal mødes med langt hårdere konsekvenser end i dag. Det er ganske enkelt for billigt, når en gerningsmand kan slippe med tre måneders fængsel for på den groveste og mest afstumpede vis at trampe sit bevidstløse offer i hovedet. Derfor er jeg glad for, at vi nu fremsætter et lovforslag, som vil føre til den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid«.

Udover de forhøjede straffe for vold, seksuelle krænkelser og trusler rummer forslaget også en række andre ændringer. Blandt andet foreslås det, at livstidsdømte fremover først kan komme i betragtning til prøveløsladelse efter 20 år i stedet for 12. Beskyttelsen af offentligt ansatte styrkes også, da lovforslaget udvider det strafbare område for chikane, særligt når det gælder deling af krænkende eller identificerbare videoer på sociale medier.

Forslaget skærper desuden straffen for besiddelse og deling af seksuelt materiale af mindreårige, vanvidskørsel og naturkriminalitet, samtidig med at en ny bestemmelse om trafikdrab indføres. På økonomiområdet lægges der op til højere bøder, et fordoblet offerbidrag og en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger.

Det brede aftalefundament bag reformen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med lovforslaget tager aftalen nu form, og arbejdet frem mod en gennemgribende opdatering af straffeniveauet er i gang.

Lovforslaget vil blive behandlet i Folketinget i den kommende tid, hvor det endelige omfang af de nye regler skal fastlægges.

123...92Side 1 af 92
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER