Sne og kraftig blæst giver torsdag og fredag udfordringer i trafikken flere steder på Fyn. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.
Ifølge politiet betyder vejrsituationen, at trafikanter lokalt i politikredsen kan opleve glatte veje og vanskelige kørselsforhold. Fyns Politi opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt og følge de gældende anbefalinger.
Skal man ud at køre fredag morgen – eksempelvis i forbindelse med vinterferie – anbefaler politiet, at man orienterer sig om forholdene, kører i god tid og tager sine forholdsregler.
Politiet giver følgende råd til bilister:
Sørg for, at der er strøm på mobiltelefonen
Medbring gerne en skovl, så du kan grave dig fri
Husk livsvigtig medicin
Kontakt vejhjælp, hvis du kører fast
Ring 112 ved akut behov for hjælp
Fyns Politi oplyser desuden, at man løbende vil opdatere om situationen via politiets kanaler og anbefaler borgerne at følge lokale udmeldinger – blandt andet fra kommunerne.
Politiet minder samtidig om, at det føre, man kører ud i, ikke nødvendigvis er det samme, som man møder på vejen hjem.
Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag.
I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På Carit Etlars Vej i Odense M er der skaffet adgang via et aflistet vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Bødtchersvej i Odense M er et vindue brudt op, og der er stjålet kontanter, sølvsmykker samt et køretøj. Der er ligeledes anmeldt indbrud på Glentevej i Odense C, hvor et vindue er aflistet, uden at der foreligger overblik over tyvekosterne.
Derudover er der anmeldt flere tasketyverier i Odense. På Farvergården i Odense C er en pung stjålet fra en rygsæk, og på Ørbækvej i Odense SØ opdagede en forurettede ved kassen i en butik, at hendes pung var forsvundet fra tasken.
Døgnrapporten rummer også flere færdsels- og narkosager. På Hjallesevej i Odense M er en 37-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hans førerret var inddraget, og han samtidig var påvirket af euforiserende stoffer. På Middelfartvej i Blommenslyst er en 44-årig mand fra Assens Kommune blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
I Svendborg Kommune er der anmeldt flere indbrud og tyverier. På Teglbakken i Stenstrup er der stjålet sølvtøj efter mulig indstigning gennem et vindue. På Stenbukken i Svendborg er et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen kom ikke ind. På Baagøes Allé i Svendborg er to nummerplader stjålet fra en personbil, og i Gudme er et pas blevet stjålet fra en taske.
I Nordfyns Kommune efterforsker politiet en sag fra Ahornvej i Bogense, hvor en kvinde er gået ind i en bolig. Da forurettede opdagede kvinden, forlod hun stedet hurtigt. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Politiet har et signalement af kvinden: 25–30 år, lys hud, cirka 155–165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og brune øjne. Hun bar hvid hue, grønlig jakke og grå bukser, talte med udenlandsk dialekt og medbragte en taske.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 5. februar 2026.
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.
Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads MensahLarsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.
Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.
Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.
»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.
For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.
»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.
En karriere i rødt og hvidt
Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:
225 landskampe og 341 mål
Debut mod Brasilien den 17. juni 2011
VM
Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
Sølv: 2013
OL
Guld: 2016
Sølv: 2021
EM
Guld: 2026
Sølv: 2014, 2024
Bronze: 2022
Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.
Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.
Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.
Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.
Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.
Indbrud i private hjem, sager om euforiserende stoffer og hærværk flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Middelfart Kommune er der anmeldt et forsøg på indbrud i Asperup. På Middelfartvej er der forsøgt indstigning via opbrydning af både dør og vindue, men gerningspersonen kom ikke ind i boligen.
I Assens Kommune har politiet modtaget anmeldelse om et indbrud på Nørre Allé i Assens. Her er der skaffet adgang via et afhaspet vindue, og der er umiddelbart stjålet kontanter. Politiet har endnu ikke fuldt overblik over omfanget af det stjålne. I samme kommune er en 43-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, efter at han smed et cigaretskod ud ad bilens vindue på Turupvej.
Odense fylder også i døgnrapporten. På Carl Baggers Allé i Odense SV er der anmeldt indbrud med ukendt indstigningsmåde, og politiet har endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil blevet meldt tabt, uden at politiet kender den præcise lokation.
På Rugårdsvej i Odense NV er en 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blevet sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. På Sanderumvej i Odense SV er en 38-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
I Rudkøbing på Langeland er der anmeldt hærværk på Garverstrædet, hvor en rude er blevet knust, efter at en sten blev kastet gennem glasset.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 4. februar 2026.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Strategic Air Command og den arktiske logik
Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Hvad – og hvor – er Thule?
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
Fra vejrstation til superbase
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Atomkraft under isen
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule by night light. Foto: Poul Rand
Fra bombefly til rumovervågning
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Grønland, NATO og nutidens spændinger
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Sneharer. Foto: Poul Rand.
En personlig note – og et større perspektiv
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.
Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.
Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.
Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.
Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.
Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.
Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.
POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.
Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.
»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.
Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.
»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.
Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.
Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.
Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.
REGIONEN. Region Syddanmark følger nu aktivt op over for patienter, efter der i forbindelse med et leverandørskifte har været problemer med forsinkede eller manglende breve. Regionen skiftede den 18. december 2025 leverandør af fysisk brevpost fra PostNord til dao, og i ugerne efter overgangen har både sygehuse og patienter oplevet udfordringer med brevleveringer.
Ifølge regionen er der dog generelt gode procedurer på plads til at håndtere situationer, hvor breve ikke når frem. Derfor vurderes det samlet set, at der ikke er tale om en større risiko for patientsikkerheden.
Koncerndirektør Kurt Espersen understreger, at regionen tager situationen alvorligt, men samtidig opfordrer patienter til ikke at være bekymrede. »Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige. Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem,« siger han.
Regionen oplyser, at langt de fleste breve når frem, også selvom nogle kan være forsinkede. Hvis en patient ikke møder op til en aftale, undersøger sygehuset årsagen og kontakter patienten direkte, for eksempel telefonisk. Er et indkaldelsesbrev ikke kommet frem, bliver der sendt et nyt. Ved akutte indkaldelser bliver patienterne altid kontaktet både via telefon og brev for at sikre, at beskeden er modtaget.
Prøver, der sendes fra praktiserende læger og speciallægepraksis til regionens sygehuse, er ikke berørt af problemerne, da de transporteres via regionens eget transportsystem.
Regionen peger dog på, at én gruppe patienter skal være ekstra opmærksomme. Det gælder borgere, der har bestilt eller sendt et prøvekit til screening for tarmkræft eller livmoderhalskræft. Borgere, der er inviteret til tarmkræftscreening, modtager et informationsbrev flere uger inden prøvekittet ankommer. Hvis prøvekittet ikke er modtaget fire uger efter informationsbrevet, eller hvis der ikke er kommet svar inden for 10 hverdage efter indsendelse, kan regionens screeningsekretariat kontaktes.
Borgere, der har bestilt et selvtestkit til screening for livmoderhalskræft og ikke har modtaget det, eller som ikke har fået svar efter indsendelse, opfordres til at kontakte egen læge.
Region Syddanmark oplyser, at der fortsat er tæt dialog med dao, sygehusene og de øvrige regioner for hurtigst muligt at få styr på leveringerne, og forventningen er, at udfordringerne bliver løst snarest muligt.
