1.9 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og ifølge Energinet er det et tydeligt tegn på, at elektrificeringen nu for alvor er ved at tage fart.

Elforbruget i Danmark har i 2025 rundet et historisk højt niveau. Hvor det samlede elforbrug i 2024 lå på knap 37.750 GWh, forventes det i 2025 at lande på lidt over 39.500 GWh – en stigning på næsten fem procent.

Og selv om øget elforbrug umiddelbart kan lyde som en belastning, er det i virkeligheden en positiv historie, mener Energinet. Tallene peger nemlig på, at både private husstande og virksomheder i stigende grad skifter fossile brændsler ud med grøn elektricitet.

»Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul og naturgas. Det er et klart tegn på, at elektrificeringen bevæger sig fremad,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.

Elbiler og fjernvarme driver forbruget op

Ifølge Energinet skyldes stigningen især to ting: Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme – og et markant løft i det private elforbrug.

Ser man nærmere på døgnets timer, er stigningen særligt tydelig om natten og midt på dagen. Det hænger ifølge Energinet tæt sammen med den hastigt voksende bestand af elbiler, der i høj grad lades op, når elprisen er lav, og der er rigelig grøn strøm fra vind og sol.

Det betyder samtidig, at forbruget i højere grad er fleksibelt og tilpasset elproduktionen – noget, der er helt centralt i den grønne omstilling.

»Elforbruget stiger i de tidsrum, hvor efterspørgslen og priserne typisk er lavest. Det er præcis den type forbrug, der understøtter et grønt energisystem,« lyder det fra Energinet.

Produktionen halter – vinden svigtede i 2025

Selv om elforbruget slår rekord, har produktionen af grøn elektricitet haft et mere ujævnt år. Den samlede produktion fra solceller og vindmøller er i 2025 faldet med omkring 3,5 procent sammenlignet med året før.

Forklaringen skal primært findes i vejret. Vindforholdene har været ringere end normalt, og det har betydet lavere elproduktion fra vindmøller – trods en stort set uændret samlet vindkapacitet.

Til gengæld har solcelleproduktionen sat rekord. I løbet af 2025 er der blevet opsat over 1.000 MW ny solcellekapacitet, men det har ikke været nok til fuldt ud at opveje det lavere vindudbytte.

Energinet forventer dog, at produktionen igen vil stige i de kommende år, efterhånden som både sol- og vindkapaciteten udbygges yderligere.

Mere el kræver mere elnet

Når elforbruget vokser, følger en ny udfordring automatisk med: Behovet for et stærkere og mere omfattende elnet.

»Den afledte effekt af, at elektrificeringen går fremad, er, at vi skal udbygge elnettet i en fart. Det kræver et tæt samarbejde mellem Energinet, distributionsselskaber, aktører og interesseorganisationer,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

Energinet har allerede sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at udbygningen af elnettet kan følge med efterspørgslen. Blandt andet arbejdes der med at gøre tilslutningsprocesser hurtigere og mere smidige samt fjerne tekniske barrierer for nye elforbrugere og elproducenter.

Loft over tariffer skal give ro til investeringer

For at skubbe yderligere på elektrificeringen har Energinet foreslået et loft over eltariffer frem mod 2030. Målet er at skabe større investeringssikkerhed for virksomheder, der overvejer at skrotte fossile energikilder og i stedet gå over til elektricitet.

Derudover prioriteres nye projekter i højere grad efter modenhed og plads i elnettet, ligesom visse bygherreopgaver fremover kan flyttes fra Energinet til netkunderne for at forkorte sagsbehandlingstiden.

Ifølge Energinet har reaktionerne fra branchen været overvejende positive.

Mere fart i 2026

Hos Energinet ser man de nye tal som et vendepunkt – og forventer, at elektrificeringen vil tage yderligere fart i 2026.

»Vi havde gerne set, at den grønne omstilling var kommet endnu hurtigere i gang tidligere, men tallene for 2025 viser, at vi nu er på vej. Det giver os et godt udgangspunkt for de kommende år,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

De endelige, validerede tal for elforbruget i 2025 offentliggøres i anden halvdel af januar 2026.

Bil væltede rundt i solouheld

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et indbrud med stjålne værdier og en 77-årig bilist, der mistede kontrollen og endte med bilen på siden, præger døgnrapporten fra Fyn. Politiet har i juledagene haft flere sager i området – både i boligkvarterer og på vejene.

Fyns Politi har haft et travlt døgn i hele politikredsen, hvor anmeldelser om indbrud, spiritus- og narkokørsel, voldelige episoder og flere færdselsuheld har fyldt døgnrapporten.

I Middelfart Kommune blev der anmeldt flere indbrud i juledagene. På Åbakken i Nørre Aaby blev der stjålet fjernsyn og kontanter efter indbrud via en opbrudt dør, og på Poppelvænget i Middelfart blev en lampe stjålet efter rudeknusning. Samtidig blev en 77-årig mand fra Middelfart Kommune sigtet for spirituskørsel, efter at han mistede kontrollen over sin bil i et solouheld på Søndergaardsvej, hvor bilen rullede rundt og endte på siden. Der var umiddelbart ingen personskade. En 40-årig mand fra Middelfart blev ligeledes sigtet for spirituskørsel i Ejby.

I Assens Kommune blev der anmeldt flere færdselsuheld og sager om spirituskørsel. I Tommerup blev en 19-årig kvinde sigtet for spirituskørsel efter et sammenstød på Linien, og i Glamsbjerg blev en 50-årig mand sigtet, efter at en modkørende bilist ramte deres køretøj og lugtede kraftigt af alkohol. Derudover blev en 25-årig mand fra Assens Kommune sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Faaborg-Midtfyn Kommune meldte om flere indbrud, blandt andet i Broby og Ringe, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang via opbrudte døre og vinduer og stjålet lamper, smykker og værktøj.

I Kerteminde Kommune blev der anmeldt både indbrud og færdselsuheld. I Langeskov skete der et harmonikasammenstød på den Fynske Motorvej i vestgående retning i forbindelse med køkørsel. Der var ingen personskade, og de involverede køretøjer kunne selv køre fra stedet. Derudover blev en 19-årig mand fra Fredericia sigtet for ulovlig affyring af fyrværkeri uden for den tilladte periode.

Odense Kommune fylder tungt i døgnrapporten med en lang række sager. Her blev flere personer sigtet for vold, slagsmål og urolig adfærd i nattelivet, blandt andet i Overgade, Vestergade og Klingenberg. En 28-årig mand blev sigtet for vold, efter at en person blev slået i baghovedet, og flere unge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af knivloven. Derudover blev en bil beslaglagt for vanvidskørsel efter et alvorligt solouheld på Dalumgårds Allé, hvor et køretøj påkørte både brandhane og stendige, og tre personer flygtede fra stedet.

Indbruddene i Odense spænder bredt geografisk og omfatter blandt andet Poul Nielsens Vænge, Skt. Jørgens Gade, Saxovej og Nørrebjerg Runddel. Her er der stjålet smykker, kontanter, elektronik og nummerplader.

I Svendborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud i boliger, ligesom en 29-årig mand blev sigtet for vold efter at have tildelt en forurettet en skalle. Derudover blev en postkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri, og en lastbil påkørte parkerede biler på Nyborgvej, hvilket medførte store materielle skader.

Nordfyns Kommune meldte om både indbrud og spirituskørsel. I Søndersø blev en 18-årig mand sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld på glat føre, hvor han blev kørt til hospitalet med lettere skader. I Otterup blev der anmeldt indbrud, hvor lamper blev stjålet efter opbrudt vindue.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 29. december 2025.

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringens udvidelse af ordningen om straksudsendelse af kriminelle udlændinge har allerede haft mærkbar effekt. Siden udvidelsen trådte i kraft den 15. juni 2025 er 25 kriminelle udlændinge blevet sendt ud af landet, selv om de tidligere ikke ville have været omfattet af ordningen.

Ordningen med straksudsendelse blev indført i 2021 og betyder, at afsoningen af en fængselsstraf kan afbrydes permanent, hvis den dømte i stedet udsendes af Danmark. Afbrydelsen sker først, når udsendelsen med sikkerhed er gennemført. Hvis det ikke lykkes at udsende personen, bliver vedkommende returneret til fængslet for at fortsætte afsoningen.

Siden 2021 er omkring 540 udlændinge blevet udsendt direkte fra fængslet som følge af ordningen. De 25 udsendelser efter juni 2025 skyldes den politiske beslutning om at udvide reglerne, så de nu også omfatter udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til ét år. Tidligere var grænsen kortere fængselsstraffe.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtrykker tilfredshed med udviklingen og siger »Ordningen fungerede rigtig godt, og derfor udvidede vi den. Og nu kan vi se, at endnu flere kriminelle udlændinge bliver sendt hurtigt ud af landet. Det kan alle være glade for. Det er bare endnu et eksempel på, at Danmark for tiden er europamestre i hjemrejsepolitik.«

Tallene viser en stigende brug af straksudsendelser år for år. I 2021 blev 68 personer udsendt, mens tallet i 2024 var steget til 112. I 2025 er der frem til 19. november registreret 193 straksudsendelser.

Muligheden for strafafbrydelse kan dog ikke anvendes i alle sager. Hensynet til retshåndhævelsen eller særlige omstændigheder kan tale imod, blandt andet hvis den dømte er involveret i bandekriminalitet, seksualforbrydelser eller skal vidne i en anden straffesag.

Ordningen administreres af Hjemrejsestyrelsen i samarbejde med politi og anklagemyndighed og er en del af hjemrejseloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Ved årsskiftet træder en ny organisering af psykiatrien i kraft i Region Syddanmark. Her bliver det psykiatriske område organisatorisk integreret og ligestillet med resten af sundhedsvæsenet, så psykisk og fysisk sygdom fremover skal ses og behandles i tættere sammenhæng.

Ændringen er en del af sundhedsstrukturreformen og markerer et opgør med den hidtidige opdeling mellem psykiatri og somatik. Målet er større lighed i sundhed og mere sammenhængende patientforløb, hvor patienter mødes med en samlet indsats på tværs af fagområder.

Med den nye organisering indføres der fælles ledelse på sygehusniveau i Region Syddanmark. Det betyder, at den daglige ledelse på sygehusene får ansvar for både psykiatriske og somatiske udredninger og behandlinger. Ifølge regionen skal det skabe bedre rammer for fælles arbejdsgange, tværfaglige teams og mere smidige overgange mellem specialer, samtidig med at psykiatriens særlige faglighed fastholdes og styrkes.

Samtidig fastholder regionsrådet det overordnede politiske ansvar for psykiatrien. Herfra skal rammerne fastlægges, ressourcerne prioriteres og udviklingen følges tæt, så reformen bidrager til at løfte psykiatrien i tråd med de politiske mål.

Regionsrådsformand Bo Libergren fremhæver, at reformen skal gøre op med en hverdag, hvor psykisk og fysisk sygdom ofte behandles adskilt.

»Mange patienter oplever i dag, at deres psykiske og fysiske sygdom behandles hver for sig. Målet er, at vi med reformen får gjort op med det, så sundhedspersonalet får integreret behandlingen af psykisk og fysisk sygdom, når patienten træder ind på sygehuset. Nu går vi i gang med denne opgave, og så håber jeg vi hurtigt når hen til et sted, hvor sygdom ses i sammenhæng,« siger Bo Libergren.

Sundhedsstrukturreformen supplerer regeringens 10-årsplan for psykiatrien, som danner grundlag for et langsigtet løft af området. Mens 10-årsplanen skal sikre stabile rammer og højere kvalitet, skal reformen skabe de organisatoriske forudsætninger for mere sammenhængende behandling og et stærkere fokus på psykiatrien i hele sundhedsvæsenet.

I Region Syddanmark hænger ændringerne også sammen med regionens psykiatriplan for 2026-2032, som indeholder konkrete tiltag for tidligere og bedre behandling, tættere samarbejde på tværs af sektorer samt øget inddragelse af patienter, pårørende og personale.

For patienterne betyder den nye organisering dog ingen ændringer i hverdagen, når reformen træder i kraft den 1. januar 2026. De skal fortsat møde op til de tider og steder, de allerede er indkaldt til.

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

DSB melder om systemtekniske fejl og aflyser regionaltog på flere centrale strækninger. Mellem Odense og Fredericia erstattes togene af togbusser, mens passagerer mellem Aarhus og Fredericia må finde alternative tog. Aflysningerne fortsætter søndag.

Der er togrod og togbusser i sigte for rejsende på tværs af Fyn og Trekantområdet denne weekend. DSB har aflyst en lang række regionaltog som følge af systemtekniske fejl – og indsætter i stedet togbusser på flere strækninger.

Mest markant er situationen mellem Odense og Fredericia, hvor der hverken lørdag eller søndag kører regionaltog.

I stedet må passagererne finde plads i togbusser, der kører med fast interval det meste af døgnet.

Togbusser på Vestfyn

Mellem Odense og Fredericia kører togbusser begge dage:

  • Afgange fra Odense kl. 06:35, 08:35, 10:35, 12:35, 14:35, 16:35, 18:35, 20:35, 22:35 og 00:35, som stopper ved alle stationer.
    Dog kører 00:35-bussen ikke natten efter søndag.
  • Afgange kl. 05:40, 07:40, 09:40, 11:40, 13:40, 15:40, 17:40, 19:40, 21:40 og 23:40, som springer Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde over.

Fra Fredericia gælder tilsvarende mønster – enten med stop ved alle stationer eller med spring over de mindre stationer på Vestfyn.

Også problemer nordpå

Som om det ikke var nok, er der også fuldt stop for regionaltog mellem Aarhus H, Skanderborg og Fredericia både lørdag og søndag.

Her henviser DSB passagererne til InterCity- og InterCityLyntog:

  • InterCitytog fra Aarhus og Skanderborg mod Fredericia stopper ekstra i Hedensted.
  • InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H stopper også ekstra i Hedensted.
  • Derudover kører der togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i Brejning og Børkop.

Søndag: Alle regionaltog aflyst

Søndag bliver problemerne endnu større. Her er samtlige regionaltog mellem Odense og Fredericia aflyst hele dagen. Forklaringen er fortsat systemtekniske fejl, oplyser DSB.

InterCity- og InterCityLyntog kører dog efter planen og er ikke berørt af aflysningerne.

DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen inden afgang og forvente længere rejsetid – og en noget mere besværlig tur end normalt.

Ny CEPOS-analyse Kommuner kan forbedre ældreplejen for milliarder uden flere penge

Af
Andreas Andreassen
-
0

Store forskelle i effektiviteten betyder, at danske kommuner kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge. En ny analyse fra CEPOS viser et nationalt forbedringspotentiale på op til 4,6 milliarder kroner – samtidig med at kvaliteten kan løftes, ikke sænkes.

Der er et stort, uforløst potentiale i den kommunale ældrepleje. Ikke ved at tilføre flere penge, men ved at bruge de eksisterende midler bedre. Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende analyse fra CEPOS, som har gennemgået kommunernes ressourceanvendelse på ældreområdet.

Ifølge analysen kan de mindst effektive kommuner levere mellem 20 og 30 procent mere ældrepleje for de samme penge, hvis de når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. Samlet set svarer det til et nationalt potentiale på mellem 2,6 og 4,6 milliarder kroner – uden at serviceniveauet forringes.

»Havde mange af kommunerne været private virksomheder, så var de blevet lukket. Forskellene i, hvor meget ældrepleje kommunerne får for pengene, er ganske enkelt for store,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen, der dækker årene 2023 og 2024, viser samtidig, at effektivitet og kvalitet ikke står i modsætning til hinanden. Tværtimod.

Kommuner, der leverer mest ældrepleje for pengene, har også en signifikant højere tilfredshed blandt brugerne af ældreplejen. Det gælder både hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje.

»Det er en vigtig pointe, at det her ikke bare handler om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

Milliarder i potentiale
CEPOS-analysen måler kommunernes produktivitet ved at sammenholde udgifter til ældrepleje med konkrete ydelser som plejehjemspladser, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og forebyggelige indlæggelser. Der er taget højde for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og de ældres plejebehov gennem detaljerede individdata fra Danmarks Statistik.

Resultatet er markante forskelle kommunerne imellem. På landsplan vurderes det, at kommunerne i gennemsnit kan reducere udgifterne med 4,6 til 8,3 procent – uden at levere mindre ældrepleje. Alternativt kan kommunerne vælge at bruge effektiviseringsgevinsten på at forbedre kvaliteten.

Ifølge analysen kunne man eksempelvis reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre med omkring 6.900 årligt, hvis kommunerne udnyttede potentialet fuldt ud.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen.

Aktuel debat om ældreplejen
Analysen udkommer i en periode, hvor ældreplejen er under massivt pres. Antallet af ældre stiger markant de kommende år, og samtidig har flere alvorlige sager om omsorgssvigt – blandt andet på københavnske plejehjem – sat fokus på kvaliteten i plejen.

Ifølge CEPOS peger tallene på, at udfordringerne ikke alene handler om mangel på penge, men også om, hvordan pengene anvendes.

Særligt vestjyske og fynske kommuner klarer sig generelt bedre i analysen, mens flere kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland ligger i den tunge ende, når effektiviteten måles. Det understreger, at forskellene ikke er tilfældige, men strukturelle.

Fem kommuner – Frederikshavn, Vesthimmerland, Herning, Randers og Lejre – fremstår som de hyppigste referencekommuner, som andre kan hente inspiration fra. Omvendt er der kommuner, hvor potentialet for forbedringer er markant større.

Ikke et spareprojekt
CEPOS understreger, at analysen ikke skal bruges som en spareøvelse, men som et styringsværktøj. Enten kan kommunerne frigøre midler til andre velfærdsområder – eller også kan de geninvestere effektiviseringsgevinsten direkte i ældreplejen.

»Det afgørende er, at det her handler om at få mere velfærd for pengene. Ikke mindre,« siger Karsten Bo Larsen.

I de kommende artikler dykker vi ned i tallene for de enkelte kommuner og ser nærmere på, hvordan netop din kommune klarer sig i den nye CEPOS-analyse – og hvor stort potentialet er lokalt.

DMI varsler tæt tåge og rimtåge – Fredericia og Middelfart blandt de berørte områder

Af
Redaktionen
-
0

Danmarks Meteorologiske Institut har fredag den 26. december udsendt varsel om tæt tåge eller tæt rimtåge, som blandt andet omfatter Fredericia og Middelfart.

Varslet dækker Nord- og Østjylland, dele af Vestjylland, Fyn samt Vestsjælland. I de berørte områder kan sigtbarheden flere steder komme under 100 meter, hvilket er kriteriet for tæt tåge. I resten af landet kan der også forekomme tåge, men her forventes sigtbarheden ikke at komme under grænsen for varsel.

Varslet gælder frem til kl. 06.00 lørdag morgen.

Ifølge DMI skyldes situationen, at fugtig luft ligger over Danmark, og kombineret med svag vind og mange steder skyfrit vejr giver det gode betingelser for, at tåge kan dannes og blive tæt.

Lokalt kan temperaturen komme under frysepunktet, hvilket betyder, at tågen kan udvikle sig til rimtåge. Rimtåge kan afsætte rim på kolde overflader og dermed skabe rimglatte veje, særligt i morgentimerne.

Den vagtgående meteorolog Henning Gisselø oplyser, at trafikanter bør være opmærksomme på meget nedsat sigtbarhed og risiko for glatte vejstrækninger.

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer flere anmeldelser

Af
Redaktionen
-
0

Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn ligger foreløbigt lavere end sidste år, men politiet forventer, at tallene vil stige i de kommende dage. Det oplyser Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved Fyns Politi, i en status for juleperioden.

Juleindbrud opgøres som indbrud i private boliger i perioden fra den 12. december til og med den 4. januar. Pr. 25. december viser tallene, at der juleaftensdag blev anmeldt 11 indbrud i politikredsen. Til sammenligning blev der anmeldt 18 indbrud samme dag sidste år.

»Ud fra et politifagligt perspektiv er det ikke overraskende, at vi ser det antal indbrud, vi ser i juledagene. Men vi ser selvfølgelig gerne, at tallene falder og ikke stiger,« siger Heidi Klokker.

Ifølge Fyns Politi er indbruddene spredt over hele politikredsen, med flest anmeldelser i de større kommuner, herunder Odense og Svendborg, men også med indbrud i blandt andet Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Middelfart og Nyborg.

Politiet understreger, at alle indbrud bliver efterforsket, og at indbrud er omfattet af politigarantierne.

»Det betyder, at vi kommer ud til alle indbrud inden for 24 timer for at sikre spor,« siger Heidi Klokker.

Hun opfordrer samtidig borgere til ikke at rydde op efter et indbrud, før politiet har været på stedet.

»Man behøver heller ikke have det fulde overblik over, hvad der er stjålet. Det kan altid registreres senere på politi.dk,« siger hun.

Ifølge politiet kan både lokale og omrejsende gerningsmænd være aktive i juleperioden, og det er noget, efterforskningen løbende skal afdække.

Som forebyggelse opfordrer Fyns Politi borgerne til at hjælpe hinanden i juledagene.

»Vi anbefaler, at man sørger for, at hjemmet ser beboet ud – for eksempel med timerstyret lys indendørs og sensorstyret lys udendørs. Og så er nabohjælp stadig et vigtigt redskab. Tal med hinanden, hold øje med hinandens boliger og hjælp hinanden, hvis nogen er bortrejst,« siger Heidi Klokker.

Elafgiften sænkes markant og giver flere penge i hverdagen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.

Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen.
»Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.

Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.

Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier.
»Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Af
Redaktionen
-
0

Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.

I Middelfart blev der mandag aften anmeldt forsøg på indbrud på Grønningen. Anmelderen hørte lyde fra et vindue og kunne se to personer udenfor boligen. Da vinduet blev åbnet, løb de to personer fra stedet.

I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der tirsdag morgen anmeldt forsøg på indbrud på Sdr. Højrupvejen ved Ringe. En ukendt gerningsmand havde forsøgt at skaffe sig adgang til boligen via terrassedøren i baghaven, hvor der blev fundet flere opbrudsmærker. Intet er stjålet.

I Faaborg blev der samme aften stjålet to nummerplader på ukendt vis fra en adresse på Klinteallé.

I Nyborg blev der tirsdag eftermiddag begået indbrud på Kirstensvej. Anmelderen kom hjem og fandt gerningsmanden stående i udestuen. Gerningsmanden flygtede gennem et vindue, mens han råbte »undskyld, undskyld«, og forlod stedet på elcykel.

Odense NØ havde et indbrud på Hybenhaven, hvor et vindue var blevet brudt op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt er stjålet.

I Otterup på Nordfyn blev der anmeldt hærværk på Krogsbølle Bygade, hvor en postkasse ved vejen var blevet sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 24. december 2025.

123...97Side 1 af 97
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER