Sne, blæst og glatte veje giver fortsat udfordringer i trafikken fredag. Ifølge Fyns Politi har der det seneste døgn været en række mindre færdselsuheld, men ingen personer er kommet alvorligt til skade.
Sne og kraftig blæst har de seneste timer påvirket trafikken i politikredsen, og myndighederne opfordrer fortsat bilister til at udvise forsigtighed.
Ifølge en opdatering fra Fyns Politi forløber situationen dog overordnet roligt, og bilisterne roses for at have vist agtpågivenhed i det vanskelige føre.
Politiet har i løbet af det seneste døgn registreret 19 mindre færdselsuheld, som med stor sandsynlighed kan relateres til vejret. Ingen personer er umiddelbart kommet noget til, og uheldene har primært medført mindre materielle skader.
Myndighederne opfordrer fortsat trafikanter til at køre forsigtigt, da der stadig er glatte vejbaner flere steder. Der er samtidig varslet let isslag i hele politikredsen frem til klokken 18.00 fredag.
Politiet følger udviklingen løbende og opfordrer bilister til at tage højde for vejret og give ekstra plads i trafikken, indtil forholdene igen normaliseres.
POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og peger blandt andet på behovet for at styrke beredskaberne og tydeliggøre, hvilke kriser og scenarier de skal være rustet til at håndtere.
Hos Kommunernes Landsforening bliver anbefalingerne taget godt imod. KL’s formand Martin Damm ser dem som et nødvendigt skridt i lyset af de udfordringer, som kommunerne står overfor.
»Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,« siger Martin Damm.
Ifølge KL-formanden har kommunerne længe efterspurgt mere tydelige rammer for beredskabsopgaven.
»Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.«
Ekspertpanelet lægger også op til et tættere samarbejde mellem de kommunale beredskaber og det statslige niveau, herunder Beredskabsstyrelsen, samt et tydeligere samspil med politi, civilsamfund og erhvervsliv. Samtidig foreslås det at oprette fire beredskabsregioner, som skal håndtere opgaver på tværs af kommunegrænserne, uden at der etableres et nyt myndighedsniveau.
Det forslag møder forståelse hos KL.
»Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,« siger Martin Damm.
Ekspertpanelet peger desuden på, at en fuld gennemførelse af anbefalingerne kan kræve ændringer i beredskabsloven samt et økonomisk løft af området.
»Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,« siger KL-formanden.
KL vil nu gå videre med anbefalingerne og tage dem op i drøftelser med regeringen, herunder også de eventuelle behov for lovændringer.
Indbrud, tyverier og flere sager om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer præger Fyns Politis døgnrapport fredag den 6. februar. I Kerteminde er der anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil på Sibiriensvej. Tyveriet er sket torsdag eftermiddag.
I Odense har politiet modtaget flere anmeldelser. På Græsmarken i Odense S er der sket indbrud via et opbrudt vindue. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. I Odense C er en pung blevet stjålet under en indkøbstur på Grønlykkevej, og fra en taske er der desuden stjålet en bærbar computer på Østre Stationsvej. Tyveriet af computeren er sket, mens forurettede var på gåtur.
Døgnrapporten indeholder også flere sager om narkokørsel. På Odensevej i Odense S er en 18-årig kvinde fra Faaborg-Midtfyn Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hun var påvirket af euforiserende stoffer. På Bystævnevej i Odense V er en 24-årig mand fra Assens Kommune ligeledes blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
I Svendborg efterforsker politiet en sag om hærværk mod en personbil på Hjerteparken. Her har en ukendt gerningsmand fjernet ventilproppen og lukket luften ud af et fordæk.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 6. februar 2026.
Sne og kraftig blæst giver torsdag og fredag udfordringer i trafikken flere steder på Fyn. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.
Ifølge politiet betyder vejrsituationen, at trafikanter lokalt i politikredsen kan opleve glatte veje og vanskelige kørselsforhold. Fyns Politi opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt og følge de gældende anbefalinger.
Skal man ud at køre fredag morgen – eksempelvis i forbindelse med vinterferie – anbefaler politiet, at man orienterer sig om forholdene, kører i god tid og tager sine forholdsregler.
Politiet giver følgende råd til bilister:
Sørg for, at der er strøm på mobiltelefonen
Medbring gerne en skovl, så du kan grave dig fri
Husk livsvigtig medicin
Kontakt vejhjælp, hvis du kører fast
Ring 112 ved akut behov for hjælp
Fyns Politi oplyser desuden, at man løbende vil opdatere om situationen via politiets kanaler og anbefaler borgerne at følge lokale udmeldinger – blandt andet fra kommunerne.
Politiet minder samtidig om, at det føre, man kører ud i, ikke nødvendigvis er det samme, som man møder på vejen hjem.
Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag.
I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På Carit Etlars Vej i Odense M er der skaffet adgang via et aflistet vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Bødtchersvej i Odense M er et vindue brudt op, og der er stjålet kontanter, sølvsmykker samt et køretøj. Der er ligeledes anmeldt indbrud på Glentevej i Odense C, hvor et vindue er aflistet, uden at der foreligger overblik over tyvekosterne.
Derudover er der anmeldt flere tasketyverier i Odense. På Farvergården i Odense C er en pung stjålet fra en rygsæk, og på Ørbækvej i Odense SØ opdagede en forurettede ved kassen i en butik, at hendes pung var forsvundet fra tasken.
Døgnrapporten rummer også flere færdsels- og narkosager. På Hjallesevej i Odense M er en 37-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hans førerret var inddraget, og han samtidig var påvirket af euforiserende stoffer. På Middelfartvej i Blommenslyst er en 44-årig mand fra Assens Kommune blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
I Svendborg Kommune er der anmeldt flere indbrud og tyverier. På Teglbakken i Stenstrup er der stjålet sølvtøj efter mulig indstigning gennem et vindue. På Stenbukken i Svendborg er et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen kom ikke ind. På Baagøes Allé i Svendborg er to nummerplader stjålet fra en personbil, og i Gudme er et pas blevet stjålet fra en taske.
I Nordfyns Kommune efterforsker politiet en sag fra Ahornvej i Bogense, hvor en kvinde er gået ind i en bolig. Da forurettede opdagede kvinden, forlod hun stedet hurtigt. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Politiet har et signalement af kvinden: 25–30 år, lys hud, cirka 155–165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og brune øjne. Hun bar hvid hue, grønlig jakke og grå bukser, talte med udenlandsk dialekt og medbragte en taske.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 5. februar 2026.
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.
Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads MensahLarsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.
Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.
Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.
»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.
For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.
»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.
En karriere i rødt og hvidt
Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:
225 landskampe og 341 mål
Debut mod Brasilien den 17. juni 2011
VM
Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
Sølv: 2013
OL
Guld: 2016
Sølv: 2021
EM
Guld: 2026
Sølv: 2014, 2024
Bronze: 2022
Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.
Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.
Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.
Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.
Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.
Indbrud i private hjem, sager om euforiserende stoffer og hærværk flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Middelfart Kommune er der anmeldt et forsøg på indbrud i Asperup. På Middelfartvej er der forsøgt indstigning via opbrydning af både dør og vindue, men gerningspersonen kom ikke ind i boligen.
I Assens Kommune har politiet modtaget anmeldelse om et indbrud på Nørre Allé i Assens. Her er der skaffet adgang via et afhaspet vindue, og der er umiddelbart stjålet kontanter. Politiet har endnu ikke fuldt overblik over omfanget af det stjålne. I samme kommune er en 43-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, efter at han smed et cigaretskod ud ad bilens vindue på Turupvej.
Odense fylder også i døgnrapporten. På Carl Baggers Allé i Odense SV er der anmeldt indbrud med ukendt indstigningsmåde, og politiet har endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil blevet meldt tabt, uden at politiet kender den præcise lokation.
På Rugårdsvej i Odense NV er en 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blevet sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. På Sanderumvej i Odense SV er en 38-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
I Rudkøbing på Langeland er der anmeldt hærværk på Garverstrædet, hvor en rude er blevet knust, efter at en sten blev kastet gennem glasset.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 4. februar 2026.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Strategic Air Command og den arktiske logik
Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Hvad – og hvor – er Thule?
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
Fra vejrstation til superbase
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Atomkraft under isen
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule by night light. Foto: Poul Rand
Fra bombefly til rumovervågning
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Grønland, NATO og nutidens spændinger
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Sneharer. Foto: Poul Rand.
En personlig note – og et større perspektiv
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
