-2.9 C
Copenhagen
onsdag 4. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Formueforskellene ligger på rekordniveau trods pensionsbremse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.

Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.

Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.

Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.

AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.

Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.

Ny analyse peger på svigt af pårørende i landets kommuner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.

Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.

Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.

Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.

Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.

Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.

Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.

Ny politisk aftale skal give bedre beskyttelse af lokalpolitikere

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.

Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.

»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.

Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.

»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.

Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.

Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.

Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.

Regionen følger op efter problemer med patientbreve

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Region Syddanmark følger nu aktivt op over for patienter, efter der i forbindelse med et leverandørskifte har været problemer med forsinkede eller manglende breve. Regionen skiftede den 18. december 2025 leverandør af fysisk brevpost fra PostNord til dao, og i ugerne efter overgangen har både sygehuse og patienter oplevet udfordringer med brevleveringer.

Ifølge regionen er der dog generelt gode procedurer på plads til at håndtere situationer, hvor breve ikke når frem. Derfor vurderes det samlet set, at der ikke er tale om en større risiko for patientsikkerheden.

Koncerndirektør Kurt Espersen understreger, at regionen tager situationen alvorligt, men samtidig opfordrer patienter til ikke at være bekymrede. »Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige. Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem,« siger han.

Regionen oplyser, at langt de fleste breve når frem, også selvom nogle kan være forsinkede. Hvis en patient ikke møder op til en aftale, undersøger sygehuset årsagen og kontakter patienten direkte, for eksempel telefonisk. Er et indkaldelsesbrev ikke kommet frem, bliver der sendt et nyt. Ved akutte indkaldelser bliver patienterne altid kontaktet både via telefon og brev for at sikre, at beskeden er modtaget.

Prøver, der sendes fra praktiserende læger og speciallægepraksis til regionens sygehuse, er ikke berørt af problemerne, da de transporteres via regionens eget transportsystem.

Regionen peger dog på, at én gruppe patienter skal være ekstra opmærksomme. Det gælder borgere, der har bestilt eller sendt et prøvekit til screening for tarmkræft eller livmoderhalskræft. Borgere, der er inviteret til tarmkræftscreening, modtager et informationsbrev flere uger inden prøvekittet ankommer. Hvis prøvekittet ikke er modtaget fire uger efter informationsbrevet, eller hvis der ikke er kommet svar inden for 10 hverdage efter indsendelse, kan regionens screeningsekretariat kontaktes.

Borgere, der har bestilt et selvtestkit til screening for livmoderhalskræft og ikke har modtaget det, eller som ikke har fået svar efter indsendelse, opfordres til at kontakte egen læge.

Region Syddanmark oplyser, at der fortsat er tæt dialog med dao, sygehusene og de øvrige regioner for hurtigst muligt at få styr på leveringerne, og forventningen er, at udfordringerne bliver løst snarest muligt.

Verdensnavne i Fredericia: Internationale ophavsmænd på plads ved premiere i Musicalteatret

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Når Fredericia Musicalteater den 9. februar har premiere på den Reumertnominerede familiemusical De Tre Små Grise, bliver det med særligt fornemt besøg i salen. De engelske komponister og forfattere George Stiles og Anthony Drewe har nemlig meldt deres ankomst til Fredericia.

Duoen står bag musikken og teksten til forestillingen og er internationalt anerkendt for en lang række succesfulde musicals, herunder Mary Poppins på Broadway og West End samt De Tre Bukke Bruse, der tidligere har haft stor succes i Danmark.

Fra børnemusical i Singapore til Fredericia

Idéen til De Tre Små Grise opstod oprindeligt i 2010, da Stiles og Drewe blev bedt om at skrive en musical for de yngste publikummer i Singapore. Opgaven var at tage udgangspunkt i en historie, som de fleste allerede kendte, og samtidig give den et klart budskab, et overskueligt persongalleri og en spilletid, der kunne fastholde helt små børn. »Det lød enkelt, men udfordringen var at gøre historien musikalsk, give den dybde og samtidig sikre, at skurken ikke blev for uhyggelig for børn,« fortæller Anthony Drewe.

Den tilgang blev udgangspunktet for en musical, der både rummer humor og tempo, men også et tydeligt fokus på fællesskab og familie. En kombination, som siden har vist sig at fungere på tværs af lande og sprog. I Fredericia har forestillingen tidligere spillet for udsolgte sale, og i 2021 blev De Tre Små Grise nomineret til Reumert som årets bedste musical- eller musikforestilling.

Komponist George Stiles og tekstforfatter Anthony Drewe har skrevet De Tre Små Grise, som nu får premiere i Fredericia.

At forestillingen har opnået den anerkendelse i Danmark, ser ophavsmændene først og fremmest som et resultat af det arbejde, der bliver lagt lokalt. »Nomineringen er i høj grad en hyldest til det hold i Fredericia, der har arbejdet med forestillingen. Vi elskede deres version af De Tre Bukke Bruse og glæder os meget til at se, hvad de har gjort med De Tre Små Grise,« siger George Stiles.

For Stiles og Drewe er Fredericia derfor ikke blot endnu et sted, hvor forestillingen opføres, men et miljø, hvor musicalgenren bliver taget alvorligt. »Det er vores andet besøg i byen, og vi er kommet igen, fordi vi havde en virkelig god oplevelse første gang. Fredericia Musicalteater er et vidunderligt sted og fortjener international opmærksomhed.«

Eventyr, humor og flere lag

Stiles og Drewe er kendt for at skrive musicals, der taler til både børn og voksne på samme tid. En bevidst tilgang, hvor ingen af målgrupperne bliver efterladt på sidelinjen. Inspirationen til den måde at fortælle historier på går helt tilbage til arbejdet med en anden klassisk fortælling af dansk oprindelse. »Da vi skrev Honk! over Den grimme ælling, var vi meget bevidste om at skabe en historie med flere lag. Noget fysisk og sjovt til børnene og humor og eftertanke til de voksne. Den tilgang har vi taget med os siden,« forklarer Anthony Drewe.

Foto: Sebastian Løndal

Den samme tanke ligger til grund for De Tre Små Grise, hvor eventyret har fået en ny vinkel. Her er grisene en familie med indbyrdes dynamik, ulven har en forhistorie med dem, og fortællingen handler ikke kun om at bygge det rigtige hus, men om at holde sammen, også når det bliver svært.

En musical i børnehøjde med store ambitioner

For ophavsmændene er det afgørende, at forestillingen fungerer som børnenes møde med teater. Det er her, nysgerrigheden skal vækkes, og oplevelsen skal kunne mærkes med det samme. »Hvis børnene griner, klapper og lever med, ved vi, at det fungerer. Hvis de begynder at vrikke på stolen, ved vi det også med det samme,« siger George Stiles.

Målet er ikke alene at underholde i øjeblikket, men at give børnene noget, de tager med sig videre. »Vi håber, at børnene tager en følelse af forundring med sig hjem, og måske et ønske om at komme i teatret igen. Eller selv stå på en scene en dag.«

Opgraderet version i nye rammer

Den kommende opsætning er tilpasset AHA Salen og bliver større end tidligere versioner. Forestillingen spiller i vinterferien 2026 og er anbefalet fra fire år.

Med Stiles og Drewe i salen til premieren bliver det ikke bare et gensyn med en populær forestilling, men også et øjeblik, hvor Fredericia igen får besøg af navne, der har været med til at forme musicalgenren langt ud over byens grænser.

Mette Kierkgaard stopper som minister af hensyn til familien

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ældreminister Mette Kierkgaard oplyser, at hun træder ud af regeringen for at være mere sammen med sin familie, efter at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb. Hun fortsætter i Folketinget frem til næste valg.

Ældreminister Mette Kierkgaard har forklaret baggrunden for sin beslutning om at forlade regeringen. I et opslag på Facebook skriver hun, at beslutningen hænger sammen med hendes mands sygdom og familiens situation.

»Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt,« skriver hun og henviser til, at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb.

Hun understreger, at familien står sammen, men at behovet for hendes tilstedeværelse er vokset.

»Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe,« skriver hun.

På den baggrund har Mette Kierkgaard truffet beslutning om ikke at genopstille til Folketinget og samtidig træde ud af regeringen.

»Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag,« skriver hun.

Mette Kierkgaard oplyser samtidig, at hun fortsætter sit arbejde som medlem af Folketinget frem til næste valg.

Statsministeren præsenterer den nye ældreminister for Kong Frederik X klokken 11.30. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads. Klokken 12.30 finder den formelle overdragelsesceremoni sted i Ældreministeriet, hvor den afgående ældreminister Mette Kierkgaard giver stafetten videre til sin partikollega Henrik Frandsen.

Bred politisk aftale skal styrke trygheden for folkevalgte og deres familier

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny aftale, der skal styrke værnet om demokratiet og øge trygheden for folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen, der blev præsenteret mandag, rummer otte konkrete initiativer og har opbakning fra både regeringen og en række oppositionspartier.

Blandt de centrale elementer er en skærpelse af straffen for politisk motiveret kriminalitet, når forbrydelsen har baggrund i den forurettedes erhverv. Samtidig bliver det fremover strafbart uberettiget at kontakte eller chikanere en person alene på baggrund af dennes pårørendes politiske ytringer eller udførelse af offentligt hverv.

Aftalen indebærer også, at kandidater til folketings-, regions- og kommunalvalg samt Europa-Parlamentet får samme skærpede strafferetlige beskyttelse under valgkampen, som allerede gælder for folkevalgte.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at der er tale om et nødvendigt opgør med en udvikling, der har taget overhånd. »Vi skal aldrig acceptere, at folkevalgte og offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejde. Det samme gælder naturligvis deres pårørende – og de helt almindelige mennesker, som bliver udsat for politisk motiveret kriminalitet alene på grund af deres arbejde«, siger han.

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er problemet særligt udbredt på kommunalt niveau. Hun peger på, at omkring halvdelen af landets kommunalpolitikere har oplevet chikane, trusler eller hærværk. »Folkevalgte, der stiller sig til rådighed for fællesskabet og engagerer sig i vores demokrati, skal naturligvis kunne udtrykke deres holdninger uden frygt«, siger hun og fremhæver samtidig, at aftalen også styrker indsatsen over for de folkevalgtes familier.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen henviser til konkrete eksempler på politisk motiveret hærværk mod private virksomheder. »Den form for hærværk er helt uacceptabel«, siger han og understreger, at uenighed i et demokrati ikke må føre til trusler eller ødelæggelser.

Også Moderaterne peger på, at grænsen er overskredet. Partiets retsordfører Nanna W. Gotfredsen fremhæver, at den politiske debat er blevet hårdere, men at trusler og vold aldrig kan accepteres. »Det skal ingen hverken kandidater eller folkevalgte tåle. Og i helt særlig grad skal dette simpelthen ikke tåles som fx pårørende«, siger hun.

Danmarksdemokraterne bakker op om aftalen og lægger vægt på, at både folkevalgte, offentligt ansatte og almindelige borgere skal kunne passe deres arbejde uden frygt. »Vi vil ikke finde os i, at mennesker udsættes for hærværk eller chikane på grund af deres arbejde eller erhverv«, siger Betina Kastbjerg og Dennis Flydtkjær.

Fra SF lyder der samtidig en erkendelse af, at udviklingen er alvorlig. »Det er i orden at være uenig, men for nogle kammer det over og bliver til chikane og trusler rettet mod politikere og endda også deres pårørende«, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hos De Konservative glæder Mette Abildgaard sig især over den skærpede straf ved politisk motiveret kriminalitet. »Man skal ikke frygte at gå på arbejde, heller ikke i slagterbutikken eller i en virksomhed i våbenindustrien«, siger hun.

Radikale Venstre fremhæver, at aftalen kan få flere til at engagere sig politisk uden frygt. »Politisk engagement må ikke føre til chikane, ligesom familiemedlemmer ikke skal udsættes for chikane, blot fordi et familiemedlem engagerer sig politisk«, siger Zenia Stampe.

Med aftalen får politiet samtidig bedre muligheder for at håndtere trusler og chikane online, ligesom der åbnes for, at demonstrationer i særlige tilfælde kan flyttes for at beskytte andres rettigheder og friheder. Målet er ifølge partierne bag aftalen klart at sikre, at demokratisk engagement ikke bliver forbundet med utryghed.

Røveri mod guldsmed, indbrudsbølge og flere sigtelser fylder i Fyns Politis døgnrapport

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et røveri mod en guldsmed i Odense C samt en lang række indbrud og sager om spiritus- og narkokørsel fylder markant i Fyns Politis døgnrapport mandag.

Den mest alvorlige sag er fra Nørregade i Odense C, hvor en 23-årig udenlandsk mand og en 26-årig udenlandsk mand er blevet sigtet for røveri mod en guldsmed. Sagen fandt sted fredag eftermiddag klokken 15.35.

Middelfart Kommune er hårdt ramt af indbrud i døgnrapporten. På Elmegade, Egevej, Kålsbjergvej og Vesterløkke Allé er der anmeldt flere indbrud, hvor der blandt andet er stjålet smykker og kontanter. I Ejby er der på Ejbyvej stjålet smykker efter opbrudt vindue. I flere af sagerne har politiet endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Også Faaborg-Midtfyn Kommune fylder i døgnrapporten. I Ringe er der anmeldt flere indbrud og forsøg på indbrud på Grøftager, Carl Albretsens Vej og Floravej. I et tilfælde blev gerningspersonen forstyrret af anmelder og løb fra stedet. Derudover er flere bilister i området blevet sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Odense Kommune dominerer døgnrapporten med et stort antal indbrud. På adresser som Tingløkkevej, Bjergfyrvangen, Christiansgade, Købkesvej, Sorgenfri Allé, Bakkevej, Lindevej og Thor Langes Vej er der skaffet adgang via opbrudte døre eller vinduer. Der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og et ur, men i flere sager mangler politiet fortsat et fuldt overblik over tyvekosterne.

Der er også anmeldt flere tilfælde af hærværk i Odense, herunder punkterede dæk på Hegnet og Middelfartvej samt ridser i lakken på en personbil i Sommerfuglevej.

En alvorlig sag er anmeldt fra Munkemaen i Odense N, hvor en kvinde oplyser, at hun blev væltet af sin cykel af to unge mænd på et el-løbehjul. Hun blev skubbet ind i en busk, hvorefter gerningsmændene stjal hendes taske fra cykelkurven.

Døgnrapporten rummer desuden mange sager om spiritus- og narkokørsel. Blandt andet er bilister i Middelfart, Ringe, Langeskov, Odense og Svendborg blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. En 25-årig mand i Odense SØ er desuden sigtet for både narkokørsel, kørsel uden førerret og manglende brug af sikkerhedssele.

I Svendborg er der anmeldt flere sager i nattelivet på Frederiksgade, herunder vold, slagsmål og besiddelse af euforiserende stoffer. I Nordfyns Kommune er der anmeldt hærværk mod en bil i Bogense, hvor der er spraymalet med sølvgrå maling.

Endelig har politiet i Tranekær på Langeland anmeldt indbrud, hvor tre gerningspersoner blev overrasket under forsøget og efterfølgende løb fra stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 2. februar 2026.

Næsten alle familier har fået flere penge – ulighed fylder for meget i debatten

Af
Andreas Andreassen
-
0

Debatten om ulighed fyldte meget i statsministerens nytårstale. Men hvis man ser nøgternt på tallene, tegner der sig ifølge CEPOS et andet billede af danskernes økonomi end det, der ofte dominerer den politiske samtale.

En ny analyse fra den borgerlige tænketank viser, at næsten alle familietyper i Danmark har fået flere penge mellem hænderne siden 2019 – også når der tages højde for inflation og det markante prisstød i 2022. CEPOS’ konklusion er klar: Fokus bør flyttes fra indkomstforskelle til velstand, produktivitet og beskæftigelse.

»Indkomstforskelle er i sig selv ligegyldige, så længe alle oplever fremgang. Det vigtigste er, at samfundskagen bliver større, og at alle får flere muligheder for forbrug og velstand,« siger seniorøkonom i CEPOS, Niklas Praefke.

Ifølge analysen er danske familiers rådighedsbeløb steget med mellem fire og syv procent i perioden 2019–2026. Det gælder både pensionister, arbejderfamilier, funktionærer og direktørfamilier.

Rådighedsbeløbet er opgjort som den samlede indkomst efter skat – inklusive overførsler og medregnet boligforhold – og tallene er korrigeret for prisudviklingen. Dermed viser analysen den reelle købekraft.

Særligt pensionister i ejerbolig med privat pensionsopsparing har oplevet en markant fremgang. Et pensionistpar i ejerbolig har ifølge CEPOS fået omkring syv procent mere at leve for siden 2019. Enlige pensionister i ejerbolig ligger endda lidt højere.

Også arbejderfamilier og funktionærfamilier har haft en tydelig fremgang. Et arbejderpar uden børn i ejerbolig har fået knap syv procent mere i rådighedsbeløb, mens funktionærfamilier med børn har haft en stigning på fem til seks procent.

»Det gælder på tværs af stort set alle grupper, at man i dag har flere penge til rådighed end for bare få år siden,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS er fremgangen først og fremmest drevet af øget produktivitet og reformer på arbejdsmarkedet. Når der bliver produceret mere pr. arbejdstime, stiger lønningerne, og det smitter også af på overførselsindkomster, der reguleres i takt med lønudviklingen.

Derudover peger analysen på betydningen af de seneste års skattereformer. Indførelsen af mellemskatten og det forhold, at mange er blevet trukket ud af topskatten, har ifølge CEPOS haft mærkbar betydning for mange familiers økonomi.

»Senest har vi set, at mellemskatten er blevet indført, og at mange er trukket ud af topskatten. Det betyder, at rigtig mange familier oplever en ganske pæn fremgang i deres rådighedsbeløb,« siger Niklas Praefke.

CEPOS lægger dog ikke skjul på, at der også findes grupper, som ikke har haft fremgang. Et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig har ifølge analysen oplevet et fald i rådighedsbeløbet på omkring 3,6 procent siden 2019.

Forklaringen skal findes i kontanthjælpsreformen og i, at ydelserne samlet set ikke er fulgt helt med prisudviklingen i perioden med høj inflation.

»Reformen er målrettet at motivere flere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På længere sigt er det netop højere beskæftigelse og produktivitet, der er nøglen til højere lønninger og stigende velstand for alle,« siger Niklas Praefke.

Også unge kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne indvandrere på de laveste ydelser har oplevet tilbagegang, hvilket CEPOS kobler til politiske beslutninger truffet over en længere årrække – under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

CEPOS’ analyse er et direkte indspark i den politiske debat om ulighed. Tænketanken mener, at diskussionen er blevet for snæver og i for høj grad fokuserer på forskelle mellem grupper frem for den samlede udvikling.

»Hvis alle får mere, bliver samfundet rigere – også selvom nogle får lidt mere end andre. Det er velstanden og mulighederne, der betyder noget for menneskers hverdag,« lyder det fra CEPOS.

Derfor opfordrer tænketanken regeringen til at prioritere reformer, der styrker produktivitet, uddannelse og arbejdsudbud, frem for at gøre ulighed til det centrale pejlemærke.

Analysen viser ifølge CEPOS, at Danmark overordnet set har haft en bredt funderet velstandsstigning – også når man tager højde for kriser, inflation og geopolitisk usikkerhed.

Budskabet er ikke, at alle problemer er løst, men at billedet af en befolkning, der generelt bliver fattigere, ikke holder.

»Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hånd om dem, der har det svært. Men debatten bør bygge på fakta og ikke på en fortælling om, at udviklingen går den forkerte vej for langt de fleste,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS viser tallene, at Danmark fortsat har et solidt økonomisk fundament – og at udfordringen i højere grad handler om at fastholde og udbygge den velstand, end om at fordele en kage, der bliver mindre.

Landsholdets ældste tager en for holdet efter EM-guldet

Af
Patrick Viborg
-
0

Danmark vandt EM-finalen med 34-27 mod Tyskland, og efter slutfløjtet var det Kevin Møller, der modtog prisen som kampens spiller. Den danske keeper leverede et afgørende indhop i anden halvleg og sluttede finalen med en redningsprocent på 34,7.

For Møller kom hæderen som en stor overraskelse.

”Jeg havde aldrig i livet regnet med, at jeg skulle blive kampens spiller på hjemmebane. Det havde jeg virkelig ikke. Det var så fjernt for mig, at jeg ikke engang havde drømt om det. Så det var bare en helt vild oplevelse,” siger han.

https://enkongeby.dk/

Finalen blev spillet under særlige omstændigheder for Danmark, der måtte improvisere – især defensivt.

”Det var kaotisk, både på grund af de udfordringer, vi blev stillet over for under kampen og allerede inden kampen. Vi manglede folk i midterforsvaret, der skulle findes alternative løsninger, og vi havde ikke trænet det,” siger Møller.

Han peger på, at løsningen blev fundet gennem fælles forståelse og taktisk overblik.

”Nikolaj lagde en slagplan, og det viser bare kvaliteten på vores hold – og hvor kloge hoveder der er på alle positioner, når folk bare kan gå ind og levere på så højt et niveau i så vigtig en rolle,” siger han.

En særlig ros går til anføreren Magnus Saugstrup.

”Og så må man bare tage hatten af for Saugstrup. Alt det usynlige arbejde, han laver på banen, skaber rum i angrebet til masser af gennembrud – både for Gidsel og Pytlick,” siger Møller og fortsætter:

”Samtidig var han også en stor del af det forberedende arbejde inden kampen, hvor han gik rundt og snakkede systemer, taktikker og aftaler igennem med spillere, der aldrig har stået i midterforsvaret før. Det kan simpelthen ikke roses nok. Der findes ikke superlativer nok for, hvor dygtig en anfører og hvor stort et menneske han er.”

For Kevin Møller blev EM-guldet også følelsesmæssigt anderledes end VM 2025, hvor han måtte følge sidste del af slutrunden hjemme fra pga. familie forøgelse.

”Det kan slet ikke sammenlignes. Sidste år var der ingen tvivl om, at jeg ikke skulle være med til de sidste kampe, og der var det også lettere at acceptere at sidde derhjemme med en nyfødt på armen,” siger han.

I år fylder taknemmeligheden mindst lige så meget som triumfen.

”I år er jeg bare ekstremt emotionel og stolt over alt det arbejde, min hustru har lagt i den her måned sammen med vores to børn. For at jeg kan udleve min drengedrøm og jagte det her,” siger Møller.

Den ældste datter var også med i hallen.

”Jeg tror ikke helt, hun forstår, hvad der egentlig er sket. Hun er bare glad for, at hendes far snart er hjemme igen,” siger han og smiler.

Fejringen venter, men med måde.

”Det tvivler jeg på, men jeg gør et forsøg,” siger Møller, da snakken falder på festen.

Om fremtiden på landsholdet er meldingen klar.

”Så længe Nikolaj mener, at der er brug for mig, vil jeg altid stå klar og hjælpe holdet. Lige nu ser det i hvert fald fornuftigt ud.”

123...111Side 1 af 111
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER