10.6 C
Copenhagen
onsdag 14. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Danmark er klar til kvartfinalen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

Tyve og røvere lever det gode liv

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

Flotte udmærkelser til danske dommere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark har fået to nye IHF-dommerpar, og samtidig er et dansk dommerpar udpeget til at fløjte ved VM i herrehåndbold til januar.

Efter flotte præstationer ved blandt andet U20-VM for kvinder er Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF.

Tilbage i august opnåede Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse, og dermed er Danmark nu oppe på tre dommerpar, der kan dømme turneringer under IHF – herunder senior- og ungdoms-VM og VM for klubhold.

Det tredje og sidste par er Mads Hansen og Jesper Madsen, der netop er blevet udpeget til at passe fløjterne ved VM i herrehåndbold til januar, der som bekendt afvikles i Danmark samt Norge og Kroatien.

Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til VM i form af Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.

Dansk skæbnekamp mod Serbien

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag aften venter en afgørende kamp for Danmark, når landsholdet gæster Stadion Dubočica i Leskovac for at møde Serbien i Nations League. Det danske hold står med et enkelt mål for øje: at sikre sig mindst ét point for at avancere til kvartfinalen i turneringen. Men med flere nøglespillere ude grundet skader og karantæner, bliver det en krævende opgave for Brian Riemer og hans mandskab.

Danmark må undvære en række profiler til denne skæbnekamp. Alexander Bah og Andreas Christensen er begge ude med skader, mens Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg afsoner karantæne. De fravær har efterladt landstræner Brian Riemer med en række svære beslutninger om startopstillingen, hvor især forsvaret bliver påvirket.

På højre back forventes debut til Brentfords Mads Roerslev, der dermed får chancen for at vise sig frem på den internationale scene. På venstre back er der spørgsmål om, hvorvidt Victor Kristiansen får genvalg, efter han mod Spanien blev kritiseret for en anonym præstation. Alternativet, Lecce-talentet Patrick Dorgu, tilbyder en mere offensiv tilgang, men det kan være risikabelt i en kamp, hvor uafgjort er nok for Danmark.

Danmark kommer til kampen efter et skuffende 2-1-nederlag til Spanien i fredags. Selvom holdet havde sine øjeblikke, formåede de ikke at skabe det nødvendige pres for at true de spanske gæster. En af de få lyspunkter var Gustav Isaksens energiske indhop, der gav Danmark et offensivt løft. Det åbner døren for en mulig startplads til Lazio-spilleren, der kan tilføje fart og direkte spil til en offensiv, der ellers har manglet gennemslagskraft.

Historien gentager sig?

Det er ikke første gang, at Danmark står over for Serbien i en kamp med stor betydning. Sidst de to hold mødtes i en lignende situation, var ved EM i Tyskland, hvor de spillede en målløs kamp uden store chancer. Dengang sikrede Danmark sig det nødvendige resultat for at holde sig i turneringen. En gentagelse af det scenarie vil være nok til at sende Danmark videre til Nations League-kvartfinalen.

Men Serbien er ikke en modstander, man kan tage let på. Holdet er kendt for deres fysiske spil og tekniske kvalitet, og med hjemmebanefordelen vil de gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på de danske kvartfinaledrømme. Det betyder, at Danmark skal finde balancen mellem at beskytte eget mål og samtidig true offensivt, hvis de vil sikre sig det nødvendige resultat.

Taktiske overvejelser for Riemer

Brian Riemer står over for flere taktiske overvejelser. Med flere rutinerede spillere ude, skal han finde den rette kombination af erfaring og energi. Her kan spillere som Christian Eriksen og Jonas Wind blive afgørende for at holde roen og sikre den nødvendige kontrol på midtbanen. Samtidig bliver det spændende at se, om Riemer vælger en mere afventende tilgang eller forsøger at tage initiativ fra start for at undgå unødigt pres fra hjemmeholdet.

Forsvaret bliver en nøglefaktor i kampen. Med en formodet debut til Roerslev og muligheden for en startplads til Dorgu kan der være usikkerhed på de defensive positioner. Riemer skal beslutte, om han vil satse på Dorgus offensive kvaliteter eller holde sig til den mere konservative løsning med Kristiansen. Uanset hvad skal hele holdet præstere defensivt på et højt niveau for at holde Serbien fra at score.

En kamp med store konsekvenser

Med kampstart klokken 20:45 står Danmark foran en afgørende test. En plads i kvartfinalen i Nations League er ikke kun en mulighed for at fortsætte turneringen, men også en chance for at spille mod Europas bedste hold og opbygge momentum frem mod kommende VM-kvalifikationen. For Brian Riemer er det endnu en mulighed for at vise, at han kan håndtere presset som landstræner og træffe de rette beslutninger, når det gælder.

Mens Danmark kan nøjes med uafgjort, kræver det en koncentreret og disciplineret indsats at hente det nødvendige resultat i Serbien. Holdet har før vist, at de kan levere under pres, og mandag aften skal de gøre det igen.

Koldt, vådt og blæsende vejr i vente

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en mandag med lidt sol og byger – til tider med hagl – venter en vejrmæssig udfordring, når et kraftigt lavtryk nærmer sig Danmark fra vest og sydvest tirsdag. Prognoserne peger på regn, slud og muligvis sne over dele af landet, mens kraftige vinde vil ruske os fra øst og senere fra nord.

Meteorologerne har travlt med at følge lavtrykkets udvikling og bane, der har ændret sig en smule for hver nye prognose. Netop lavtrykkets præcise placering og styrke vil afgøre, hvilket vejr danskerne kan forvente. Én ting står dog fast: Det bliver koldere, vådere og blæsende.

Mens det er sikkert, at nedbør vil ramme landet, er der stadig stor usikkerhed om mængder og former. Nedbøren kan variere fra regn til slud og sne, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Vindstyrken og retningen er ligeledes usikker, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, om der vil opstå problemer med forhøjet vandstand i de danske farvande.

Ifølge den nyeste prognose fra DMI, som blev opdateret kl. 12, ser det ud til, at lavtrykket har rykket sig en smule længere mod øst sammenlignet med tidligere forudsigelser. Dette betyder, at Bornholm kan få den største portion nedbør fra tirsdag eftermiddag. Nedbøren forventes at være vinterlig – muligvis sne eller slud – kombineret med kraftige vinde.

Resten af landet slipper dog ikke uden videre. Fra tirsdag eftermiddag tiltager vinden i hele landet, og byger, der kan bringe slud eller sne, ventes at præge vejret. I nogle områder kan sneen dog hurtigt forvandle sig til sjap på grund af de varierende temperaturer.

DMIs meteorologer arbejder på højtryk for at få klarhed over, hvordan lavtrykket udvikler sig, og om prognoserne holder. Den store usikkerhed skyldes lavtrykkets tætte placering på Danmark, som gør små forskydninger i bane og styrke afgørende for vejrets udvikling.

Forventningen er, at vejret for alvor slår sig løs tirsdag eftermiddag og fortsætter ind i onsdagen. DMI vil opdatere vejrudsigten løbende og give mere præcise meldinger, når lavtrykkets bane og styrke er mere fastlagt.

Selvom præcisheden i prognoserne stadig er lidt uklar, kan danskerne forberede sig på et potentielt udfordrende vintervejr. Vær opmærksom på glatte veje, og husk at tjekke de nyeste opdateringer fra DMI, inden I begiver jer ud i trafikken. For dem, der bor i områder med risiko for kraftig blæst, kan det være en god idé at sikre løse genstande udendørs.

Uanset hvad, ser det ud til, at vi får en smagsprøve på vinterens kræfter – og måske endda sæsonens første sne.

Sne og nattefrost på vej til Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en lun november er det nu tid til at finde vintertøjet frem. Ifølge DR står vintervejret for døren, og allerede i morgen kan de første snefnug falde, fortæller vejrvært Mikael Jarnvig.

Mandag starter med spredte byger og solskin, men i løbet af aftenen kan temperaturen falde så meget, at nogle af bygerne – især i Jylland – kan blive til slud eller sne.

Natten til tirsdag vil temperaturerne i Jylland ligge omkring frysepunktet, mens andre dele af landet formentlig holder sig på den milde side af nul.

Tirsdag formiddag ser ud til at starte flot med solskin i den nordlige del af landet. Men ifølge Jarnvig ændrer vejret sig i løbet af dagen, når skyer trækker op sydfra med regn, der senere kan gå over i sne.

– Det er tirsdag aften og natten til onsdag, der er størst risiko for sne, især på Sjælland, forklarer han.

Selvom der kan falde sne, er det ikke tid til at finde kælken frem endnu. Temperaturen vil nemlig ligge lige over frysepunktet mange steder, hvilket betyder, at sneen mest bliver til sjap og tøsne.

Vinterdæk og varmt tøj er et must

Onsdag bliver en udfordrende dag med temperaturer mellem én og tre grader, regn, hård vind og steder med slud eller sne. Torsdag og fredag fortsætter med en blanding af sol, regn, slud, sne og hagl.

Jarnvig opfordrer til, at man får vinterdækkene på bilen, hvis det ikke allerede er gjort, da frost i kombination med regn og sne kan gøre vejene ekstremt glatte.

– Mange tænker, at det sjældent sner i Danmark, og at vinterdæk ikke kan betale sig. Men hvis der har været regn, og det så fryser, kan det blive meget farligt med sommerdæk, advarer han.

Sammenlægning af ambulatorier på dagsordenen i Region Syddanmark

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Region Syddanmark behandler i dag et forslag om en sammenlægning af tre ambulatorier på Sygehus Lillebælt, som kan ændre sundhedstilbuddet for flere patienter. Udvalget skal drøfte planerne om at samle Lungeambulatoriet i Vejle, mens ambulatorier for diabetes og gigtsygdomme fordeles mellem Kolding og Vejle.

Forslaget, der er baseret på tidligere erfaringer fra midlertidige flytninger, har til formål at skulle styrke sundhedstilbuddet ved at samle behandlingsstederne. Med en fysisk sammenlægning af ambulatorierne ser man at sygehuset kan tilbyde specialiserede klinikker og bedre støttefunktioner, herunder en dagligt tilgængelig læge og sygeplejerske på hvert ambulatorium. Region Syddanmark fremhæver, at ændringen kan reducere ventetider og øge fleksibiliteten i patientforløbene, da de specialiserede klinikker i højere grad kan deles på tværs af ambulatorierne.

Ifølge notater fra regionens medicinske afdelinger på Vejle og Kolding Sygehus forventes sammenlægningen at skabe et mere effektivt behandlingsmiljø med færre aflysninger ved personalemangel og bedre koordinerede forløb. Dog udtrykker medarbejderne bekymring for de fysiske forhold og de længere transporttider, som vil påvirke nogle patientgrupper, især de mest sårbare, der kan få sværere ved at møde op til behandling.

– Det er svært for de medarbejdere, der skal arbejde på en ny matrikel. De mister deres kollegiale tilhørsforhold, får længere transporttid og skal igennem endnu en stor forandring i deres arbejdsliv, skriver de blandt andet.

– Sårbare patienter: Skal rejse længere og kan få sværere ved at møde op. Vi skal fortsat være opmærksomme på at ringe til sårbare patienter dagen inden for at hjælpe dem til fremmøde. Opmærksomhed på at det kan blive endnu sværere for patienterne at finde det korrekte rum.

Der er også rejst bekymringer fra fagforeninger over, hvordan ændringerne vil påvirke det daglige arbejdsmiljø og samarbejdet på tværs af de to sygehuse​.

Beierholm udvider topledelsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Revisions-, rådgivnings- og outsourcingsvirksomheden Beierholm, som har 42 kontorer fordelt over hele landet, udvider nu sin direktion fra en til fire med tre nye direktører. Dermed sættes en tyk streg under betydningen af de forandringer, som Beierholm og den øvrige revisions- og rådgivningsbranche står i. 

Revisions- og rådgivningsbranchen, der beskæftiger knap 20.000 personer i Danmark, undergår store forandringer i disse år. Det primære forretningsområde, revision og regnskab, er løbende suppleret af en lang række outsourcing- og rådgivningsydelser. Det skyldes overordnet, at erhvervslivets spillebane bliver mere kompleks med øgede behov for rådgivning inden for forskellige fagområder som skat, IT-sikkerhed, jura, corporate finance, investering samt stigende behov for outsourcing af erhvervslivets økonomifunktioner. 

Nye og kommende regler for ESG-rapportering er også godt på vej til at blive et primært forretningsben hos de større revisions- og rådgivningsvirksomheder, ligesom brugen af kunstig intelligens og anden effektivisering af arbejdsprocesserne er et væsentligt konkurrenceparameter. 

– Der er særligt to årsager til, at vi nu udvider vores direktion. Vi har haft en meget stejl vækstkurve de seneste år og har for nylig rundet medarbejder nr. 2.000. Derfor er der behov for at styrke vores ledelsessetup på forskellige områder. Samtidig står vi som branche overfor flere store forandringer. Det ønsker vi at være på forkant med og tager derfor konsekvensen og udvider vores direktion fra en til fire personer. Det sender et signal internt og eksternt om, i hvilken retning vi ønsker at Beierholm skal bevæge sig, og det styrker vores organisation inden for områder, som bliver helt afgørende i de kommende år, forklarer adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen. 

Rådgivning

Søren V. Pedersen sidder i dag alene i direktionen, men vil fremadrettet få tre nye direktør-kollegaer under sig. Rådgivningsbenet, der blandt andet tæller forretningsområderne bæredygtighed, finansiel rådgivning, corporate finance, skat, moms, jura, It-sikkerhed m.v. skal nu have sin egen direktør:

– Vi opretter en ny direktørstilling, hvor fokus bliver at skabe synergi og udvikling på tværs af alle vores rådgivningsydelser. Det er et område, der hos os er udvidet markant i både omfang og dybde i de senere år, og som i dag udgør en betydelig del af vores organisation. Vi ser at væksten inden for dette område vil tage yderligere til i de kommende år. Det gælder ikke mindst inden for ESG-området, hvor nye lovkrav nødvendiggør en stillingtagen hos rigtigt mange virksomheder, fortsætter han. 

Mennesker & Kultur

Mennesker & Kultur får også sin egen direktør i den nye direktion, dels som en effekt af den store udvikling, der allerede er sket i de senere år og dels ud fra et ønske om en fortsat markant udvikling indenfor området: 

– Vores vision er, at vi vil være bedst til mennesker, og vi har i mange år sat fokus på at skabe et arbejdsliv i god balance for vores medarbejdere. Det bliver endnu mere vigtigt i de kommende år, hvor forskellen mellem de fire generationer på arbejdsmarkedet træder tydeligere frem. Vi vil være den foretrukne og mest attraktive arbejdsplads for endnu flere – uanset alder, køn og kompetencer, pointerer Søren V. Pedersen videre.

Mennesker & Kultur rummer også kompetenceudvikling og rekruttering, og ifølge Søren V. Pedersen er det helt afgørende, at området prioriteres på lige fod med den øvrige del af forretningen. 


– Dette skal understøtte en øget trivsel og oplevet balance for vores medarbejdere, som vi skal sikre, går hånd i hånd med øget kompetenceudvikling, såvel indenfor faglige discipliner som indenfor de ledelsesmæssige og kommercielle discipliner. På tværs af alle 42 kontorer. 

Som direktør for Mennesker & Kultur er udnævnt Søren Krogstrup, der kender Beierholm godt. Søren kommer fra en stilling som partner og rekrutteringschef i Beierholm, ligesom han i en årrække forud herfor har virket som ekstern rekrutteringskonsulent for Beierholm, ved rekruttering til de øverste ledelsesniveauer.

Revision, Outsourcing og Processer

Det sidste nye direktørområde omfatter revision, outsourcing og processer, hvor fundamentet for både revisorernes og outsourcing-medarbejdernes arbejde lægges. 

– Her består der en stor og vigtig opgave i fortsat at værne om og være garant for Beierholms stærke faglighed og kvalitetsfokus. Hertil kommer en væsentlig opgave med at sikre, at ny teknologi og digitale værktøjer, i kombination med den menneskelige anvendelse heraf, kommer til at spille en endnu større rolle som et afgørende konkurrenceparameter i den igangværende effektivisering af branchen, forklarer Søren V. Pedersen. 

Som et led i direktionsudvidelsen er der nu igangsat en proces med at hente to nye direktører. 

Afslutningsvis udtaler bestyrelsesformand i Beierholm, Jørgen Stegmann: 

– Vi kommer i 2025 til at stå med en helt ny direktion, som sammen med Beierholms bestyrelse og partnerforsamling skal sætte retningen og hastigheden for Beierholm for de kommende år. Her kommer der til at hvile en stor opgave på direktionens skuldre i forhold til at sikre at disse beslutninger også bliver omsat til indsatser og resultater. Vores udgangspunkt vil dog fortsat være, at vi ønsker at være de mindre og mellemstore virksomheders foretrukne sparringspartner, og det bliver vi med den planlagte direktionsudvidelse nu endnu bedre rustet til.

Voksne danskere vender hjem til forældrene

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Flere og flere voksne danskere i alderen 30-44 år bor med deres forældre, ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2023 boede 34.900 danskere i denne aldersgruppe med mindst én af deres forældre – svarende til 3,2 procent. I Middelfart Kommune ligger andelen tæt på landsgennemsnittet. Til sammenligning var andelen i 2013 på 2,3 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er en stor del af de voksne, der bor med deres forældre, mænd. Hele 65 procent af de 30-44-årige, der i 2023 boede med deres forældre, var mænd. Et andet fremtrædende træk ved denne gruppe er, at de ofte er enlige og uden egne børn. Faktisk var 63 procent af dem, der boede med deres forældre, i denne kategori, hvilket står i skarp kontrast til det generelle billede i denne aldersgruppe, hvor kun 20 procent er enlige uden børn.

Geografisk er der også markante forskelle. Analysen viser, at det er mest udbredt at bo med sine forældre på Sjælland, hvor 15 af de 19 kommuner med de højeste andele af 30-44-årige, der bor med forældre, er placeret øst for Storebælt. Gribskov Kommune topper listen med 8,9 procent, mens København har den laveste andel med kun 2 procent. Vest for Storebælt er andelen størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø med henholdsvis 6,5 og 5,6 procent.

I Middelfart Kommune ligger andelen af 30-44-årige, der bor med deres forældre, på 3 procent, hvilket placerer kommunen lige omkring landsgennemsnittet. Sammenlignet med nabokommuner som Fredericia og Assens, som begge ligger lavere på 2,6 og 3,5 procent, kan Middelfart siges at følge den generelle tendens uden at skille sig markant ud.

Et andet aspekt af analysen fokuserer på oprindelse. 14,3 procent af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i denne aldersgruppe bor med deres forældre – en andel der ligger væsentligt over de 3,2 procent blandt personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik forklarer, at kulturelle forskelle kan spille en rolle, ligesom økonomiske faktorer kan have betydning.

En yderligere faktor, der kan forklare tendensen, er de økonomiske udfordringer. Analysen afslører, at mange af de voksne, der bor med deres forældre, har en lavere indkomst end gennemsnittet for deres aldersgruppe. Hele 33 procent af de enlige 30-44-årige, der bor med forældre, tilhører den laveste indkomstkvintil.

Ifølge Danmarks Statistik hænger den stigende andel voksne, der bor med deres forældre, muligvis også sammen med, at flere ældre lever længere og dermed kan tilbyde deres voksne børn et sted at bo.

1...424344...58Side 43 af 58
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER