17.9 C
Copenhagen
lørdag 5. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Politikerne får højere løn, men siger farvel til livslang pension

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.

De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.

Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.

Slut med livslang pension

Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.

Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).

Kortere tid med fuld løn efter exit

En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.

Store besparelser på længere sigt

Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.

Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.

Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.

For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:

»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«

Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:

»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:

»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«

Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:

»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«

Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:

»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«

Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:

»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:

»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«

Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:

»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«

Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.

Minister skrider ind efter kritik: Parkeringsselskaber må ikke længere eftersende p-bøder

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.

Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.

Transportminister Thomas Danielsen siger:

»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«

Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.

Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.

Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.

Over halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.

Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.

Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:

»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«

Morgensang styrker sammenhold og trivsel

Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:

»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.

Landsdækkende korps med populære musikere

Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.

De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:

  • København: Oh Land, Christopher
  • Fyn: Prisma
  • Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
  • Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
  • Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
  • Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
  • Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
  • Østjylland: Dopha, Shaka Loveless

Morgensang som politisk indsats

Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.

Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.

Fakta om morgensangsmissionen:

  • Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
  • Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
  • I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
  • Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
  • Læs mere og ansøg om støtte her:
    Morgensangspuljen – Ansøg her

Læs mere om morgensangskonkurrencen og tilmeld din skole her:

Morgensangskonkurrence

Regn, hagl og torden præger weekendvejret

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJR. Weekenden begynder både køligt og vådt, og det ustadige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage. Det oplyser DMI.

Fredag morgen lagde flere steder i det centrale Jylland ud med temperaturer helt ned til minus 1,7 grader, men det kolde vejr blev hurtigt afløst af regn og kraftige byger, der flere steder kan indeholde både hagl, torden og kraftige vindstød.

Især i løbet af fredag eftermiddag ventes nogle af bygerne at være ekstra kraftige. Det er særligt områderne omkring Nordjylland, Djursland, Fyn, Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, som bliver hårdt ramt. Selvom nogle af bygerne nærmer sig skybrudsintensitet, forventer DMI dog ikke deciderede skybrud, da bygerne hurtigt bevæger sig videre.

Trods det ustadige vejr vil solen også titte frem i kortere perioder fredag eftermiddag.

Lørdag byder på opklaring

Lørdag fortsætter med ustabilt vejr, men i løbet af dagen aftager bygerne gradvist, og om eftermiddagen kan man flere steder glæde sig over enkelte solstrejf. Vinden aftager ligeledes og drejer mod syd og sydvest, hvilket vil give en mere behagelig afslutning på dagen.

Nyt regnvejr søndag

Men glæden varer kort: Søndag venter nemlig endnu en omgang regn, når et større regnvejr bevæger sig ind over landet fra vest. Ifølge DMI rammer regnen først Vestjylland i løbet af natten til søndag og når til Sjælland søndag eftermiddag, før den slutter af på Bornholm søndag aften.

Alt i alt anbefales det at holde godt øje med vejrradaren, før man begiver sig udendørs denne weekend.

Ny kræftplan vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

SUNDHED. Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, der modtages positivt hos både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Den nye kræftplan sætter særligt fokus på senfølger efter kræft og styrker forebyggelsen markant.

Kræftplan V indeholder en række konkrete initiativer, blandt andet etablering af generelle senfølgeklinikker i alle regioner og en styrket indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter.

Senfølgeklinikker til hele landet

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker beslutningen om senfølgeklinikker stor glæde. Det er en mærkesag, organisationen har arbejdet på i mange år.

»Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Flere end 396.000 danskere lever med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelser oplever syv ud af 10 kræftoverlevere senfølger i større eller mindre grad. Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale og har betydelig indflydelse på livskvaliteten.

»Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Derfor er det virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft,« siger Jesper Fisker.

Bedre rehabilitering hos kommunerne

Også kommunernes rehabiliteringsindsats styrkes med den nye kræftplan. Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at vende tilbage til en normal hverdag efter sygdom og behandling, både fysisk, socialt og psykisk.

»Det er vigtigt med en tværfaglig og koordineret indsats, hvor kommunerne spiller en central rolle,« forklarer Jesper Fisker og understreger, at den nye kræftplan sikrer en mere målrettet rehabilitering.

Forebyggelse får afgørende fokus

Forebyggelse er også et vigtigt element i Kræftplan V, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har efterlyst større fokus på området.

»Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide,« siger Jesper Fisker.

Kræftplanen indeholder blandt andet forslag om aldersgrænse på 18 år for solariebrug, begrænset salg af tobak og nikotinprodukter samt forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

»Det er alt sammen gode initiativer, der sender et klart signal om, at regeringen har ambitioner med forebyggelsen,« siger Jesper Fisker.

Regionerne klar til at løfte opgaven

Hos Danske Regioner bliver Kræftplan V også godt modtaget. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, roser planen for dens brede indsatsområder, men understreger samtidig, at der bliver behov for flere ressourcer fremover.

»Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet,« siger Anders Kühnau.

Han påpeger samtidig, at der bliver stadig større behov for behandlingskapacitet, da antallet af kræftpatienter vil stige i takt med, at vi bliver flere ældre borgere.

»Vi får med planen en videreførsel af de midler, vi tidligere har fået til kræftområdet, og det er godt. Men desværre vil bevillingen falde gradvist over tid, og det bekymrer os. Regionernes behov for behandlingskapacitet bliver større i fremtiden,« siger Anders Kühnau.

Danske Regioner glæder sig dog over initiativerne inden for forebyggelse, især begrænsning af nikotinprodukter og den kommende 18-års aldersgrænse for solarier, der kan forebygge modermærkekræft.

»Det er gode tiltag, der kan gøre en reel forskel for folkesundheden på længere sigt,« siger Anders Kühnau.

Kræftplan V er den femte af slagsen, siden den første kræftplan blev vedtaget for 25 år siden, og den fortsætter den positive udvikling med forbedret overlevelse og større fokus på livet efter kræft. Nu venter arbejdet med at omsætte planen til handling rundt omkring i landet.

Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. En ny national kvalitetsundersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på det pædagogiske læringsmiljø, som børn oplever i danske børnehaver. Undersøgelsen, som er udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at kvaliteten varierer markant mellem institutionerne.

I cirka én ud af ti børnehaver vurderes kvaliteten som »god«, hvilket indebærer, at børnene oplever anerkendende og støttende samspil, hvor deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i høj grad. I modsætning hertil vurderes næsten tre ud af ti børnehaver til at have et »utilstrækkeligt« pædagogisk læringsmiljø. Her er støtten til børns trivsel og udvikling markant lavere, og børnene risikerer at møde mindre sensitive medarbejdere, færre meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte i leg og fællesskaber.

Undersøgelsen fremhæver eksempler fra virkeligheden. Anna, der går i en børnehave med »god« kvalitet, modtages varmt efter flere dages fravær med kram og tydelig omsorg fra personalet. Omvendt møder Oscar i en børnehave med »utilstrækkelig« kvalitet en mere reserveret modtagelse, hvor han overlades mere til sig selv med sin gråd.

»Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser,« siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.

Størstedelen af børnehaverne (seks ud af ti) placerer sig midt imellem disse ekstremer med en »tilstrækkelig« kvalitet. Her passes børnene forsvarligt, men institutionerne formår ikke i nævneværdig grad at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Normering spiller også en afgørende rolle i undersøgelsen. På observationsdagen varierede antallet af børn pr. medarbejder betydeligt, fra under fire børn pr. medarbejder til steder med mere end 11 børn pr. medarbejder. Gennemsnittet lå på 7,9 børn pr. pædagogisk personale hen over dagen.

Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, fremhæver betydningen af kvalificeret personale:

»Vi kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det gælder særligt i eftermiddagstimerne, hvor høj kvalitet ofte hænger sammen med, at en pædagog er til stede.”

Undersøgelsen peger på seks nationale udviklingsbehov: anerkendende samspil og relationer, støtte til børns indbyrdes samspil, bedre legemuligheder, opmærksomhed på børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, samt bedre fysiske omgivelser, der fremmer leg og fordybelse.

»Det er afgørende, at vi nu handler på denne nye viden og støtter op om kvalitetsudvikling, især hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig,« siger Dina Theis Madsen.

Rapporten er baseret på observationer fra 185 stuer i 100 daginstitutioner over hele landet og udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Milliardkapløb skudt i gang: Fjernvarme Fyn og ni andre kæmper om kæmpe CO₂-pulje

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. Det er de helt store klimaambitioner, der bliver sat på spil, når ti udvalgte virksomheder nu kæmper om at få del i statens rekordstore pulje på knap 29 milliarder kroner til CO₂-fangst og -lagring. Energistyrelsen har netop løftet sløret for, hvilke selskaber der får chancen for at hente støtte hjem til deres grønne projekter, og her er Fjernvarme Fyn med i opløbet.

Ud af 16 ansøgere har Energistyrelsen skåret feltet ned til ti selskaber, der nu skal konkurrere om at få adgang til de 28,7 milliarder kroner, som er afsat i den såkaldte CCS-pulje. Puljen skal bruges til at støtte projekter, der kan sikre CO₂-fangst og -lagring i stor skala og dermed bringe Danmark et afgørende skridt tættere på sine klimamål. Målet er at reducere landets CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.

»Vi er godt på vej til at få etableret et marked for CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Og det er vigtigt, for det rummer enorme perspektiver for at afhjælpe klimaudfordringerne. Det glæder mig, at så mange kan se mulighederne i at etablere CCS i Danmark og dermed bidrage til at nå klimamålene,« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Fjernvarme Fyn jubler: »Vi tager ansvar«

Hos Fjernvarme Fyn er der stor glæde over, at selskabet er blandt de ti udvalgte projekter, som er blevet prækvalificeret. Det er et afgørende skridt på vejen mod CO₂-neutral varmeproduktion i Odense, og direktøren er ikke i tvivl om, at prækvalifikationen er et gennembrud.

»Jeg er meget glad for, at vi nu kan tage hul på den sidste del af rejsen mod klimaneutralitet sammen med vores bestyrelse og ikke mindst vores ejere,« siger administrerende direktør Louise Høst.

Fjernvarme Fyn forventer at kunne fange og lagre 280.000 tons CO₂ årligt, som ellers ville være røget ud i atmosfæren. Virksomheden omdanner i forvejen ikke-genanvendeligt affald til fjernvarme, men med CO₂-fangst på anlægget bliver produktionen helt klimaneutral.

»Det her handler ikke kun om Fjernvarme Fyn – det handler om at sikre en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. Med dette projekt viser vi, at vi tager ansvar og bidrager aktivt til den grønne omstilling,« påpeger bestyrelsesformand hos Fjernvarme Fyn, Mads Søndergaard Thomsen.

Betaling pr. lagret ton CO₂

De ti selskaber konkurrerer om en støtte, der bliver udbetalt pr. ton CO₂, som faktisk fanges og lagres i undergrunden. Det betyder, at pengene først kommer, når CO₂’en er reelt fjernet fra atmosfæren. Selve fangsten skal ske i Danmark, men CO₂’en kan lagres både herhjemme og i udlandet.

»For hvert ton CO₂, vi fjerner fra atmosfæren og lagrer i undergrunden, reducerer vi Danmarks klimapåvirkning. Puljen er designet til at sikre reelle reduktioner,« bemærker Peter Christian Baggesgaard Hansen.

10 selskaber i tæt kamp

De ti selskaber, der nu er videre i kampen, er:

  • AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved)
  • ARGO CCS A/S
  • E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
  • Energnist CaptureCo A/S
  • Fjernvarme Fyn Fangst A/S
  • Gaia ProjectCo P/S
  • HOFOR DSS SPV A/S
  • Kredsløb Holding A/S
  • Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
  • Aalborg Portland A/S

Alle selskaberne er valgt på baggrund af deres erfaring med større anlægsprojekter og CO₂-håndtering.

Endelig afgørelse næste år

De prækvalificerede selskaber skal nu udarbejde detaljerede beskrivelser af deres projekter samt afgive konkrete bud. Fristen for selskabernes indledende bud er den 26. august 2025, mens de endelige bud skal afleveres den 17. december 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.

Hos Fjernvarme Fyn er der travlt med at få projektet endeligt på plads. Selskabet skal både have godkendelse fra kommunerne og sikre, at infrastrukturen til transport og lagring af CO₂ er klar.

»Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energistyrelsen om de rammer, vi byder under. Staten har brug for, at vi forpligter os. Vi har brug for, at der ikke bliver lagt unødige risici på selskaber som vores,« afslutter Louise Høst.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

1...789...66Side 8 af 66
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER